Skip to content
Motion i vand for brystopererede | FOF Københavns Omegn

Motion for brystopererede

Motion og bevægelse for brystopererede

For dig der har været igennem en brystoperation, tilbyder vi skånsom motion i varmtvandsbassin. Undervisningen er tilrettelagt brystopererede, som skal lære at kompensere for følgerne af operationen, for senere at undgå en skæv holdning. Øvelserne tager hensyn til din situation og sikrer, at du får en effektiv træning.

Igennem øvelserne vil du få styrket, og genoptrænet musklerne i brystet og ryggen, samt fjernet spændinger i kroppen. Ved at træne i varmt vand udnytter man vandets bærende og sansestimulerende effekt. Vandet mindsker vægten du træner med og støtter op om de svage muskler. Ved at træne i varmt vand får brystopererede mulighed for at få en optimal genoptræning uden overbelastning. 

 Der er tale om hensynstagende vandtræning.

Bemærk! Da kommunen yder et ekstra tilskud til handicapundervisningen, kræves der en underskrift som dokumentation på, at du er berettiget til at deltage på et hensynstagende hold.