Skip to content
Bevægelse for begyndere seniorer | FOF Københavns Omegn

Bevægelse for begyndere seniorer - KORT KURSUS

PRØVEHOLD

Trænger du til at komme op af sofaen og få kroppen bevæget, men ved ikke helt, hvor du skal starte? Har du holdt en pause i nogle år fra motion, men vil egentlig gerne i gang? Du er måske bange for at starte på et ’almindeligt’ hold, og i tvivl om du ikke kan følge med i undervisningen? Så er ’Bevægelse for begyndere’ måske noget for dig. På dette hold arbejder du med at genskabe kontakten til din krop ud fra der, hvor du og din krop er lige nu. Gennem en masse små og ikke belastende øvelser, vækker vi kroppen igen, således du får en større bevægelighed og kropskontakt. Du vil kunne genskabe troen på, at du, trods mange års pause, godt kan oparbejde en krop, der både kan bevæges og føles mere smidig igen. Vi arbejder stående, siddende og liggende.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 11.06.2024 11:00-12:30 Hyldager Gymnastiksale Mette Westergaard
2 Tirsdag 18.06.2024 11:00-12:30 Hyldager Gymnastiksale Mette Westergaard
3 Tirsdag 25.06.2024 11:00-12:30 Hyldager Gymnastiksale Mette Westergaard
Se alle Se færre
Mette Westegaard | FOF Københavns Omegn

Mette Westergaard

Mette Westergaard har en yogauddannelse fra Kreativ Yoga og har igennem tidens løb taget et hav af kurser indenfor yoga og bevægelse. Det er vigtigt for hende, at du oplever glæde ved at bevæge dig og mærke din krop, om det så er, når du strækker, styrker eller mærker at pulsen kommer op. Det er hendes ønske, at undervisningen - udover at give dig en stærk og smidig krop - også opnår en større kropsbevisthed og et mentalt overskud. Hvis du har svært ved nogle af yoga stillingerne eller andre øvelser, kan du regne med, at Mette næsten altid kan finde alternative løsninger, som du kan lave. 

Mette Westergaard har undervist hos FOF siden 2009. Læs evt. mere om Mette på www.livsyoga.dk