Skip to content
Yin yoga for smidigt bindevæv | FOF Københavns Omegn

Yin yoga - for smidigt bindevæv

Yin yoga - for smidigt bindevæv

Yin yoga er en stille, indadvendt og meditativ yogapraksis, som skaber mærkbare forandringer i både krop og sind. 

I Yin yoga styrker vi ikke musklerne – vi strækker bindevævet dvs. ledbånd, sener og ligamenter. Er dit bindevæv stramt ét sted fx på grund af en dårlig arbejdsstilling eller en tidligere skade, kan det give problemer helt andre steder i kroppen. Vi laver både lirkende bevægelser, massage med bolde og statiske stræk, og mærker hvordan bindevævet giver efter, så det styrkes lidt efter lidt.  

Når vi giver os hen til tyngdekraften og fokuserer på åndedrættet og det vi mærker i stillingerne, hjælper vi nervesystemet med at falde til ro, så kroppen bliver rolig og tankerne stilnes. 

Hver gang slutter vi af med en dejlig lang afspænding.

Der tages naturligvis hensyn til hver enkelt deltagers kropsbygning og niveau, så alle får mest muligt ud af undervisningen.