Skip to content
parterapi

Frej Prahl: Parterapi LIVE

Frej Prahl: Parterapi LIVE

Vi kan se, at parforholdskvaliteten falder for næsten alle par over tid. Samtidig ved vi, at parforholdet er det absolut vigtigste parameter for vores personlige livskvalitet. Meget vigtigere end arbejde, økonomi og personligt helbred. Et sundt parforhold er tæt forbundet med bedre psykisk trivsel, lavere stressniveau og endda bedre fysisk helbred. Omvendt kan kronisk utilfredshed i forholdet øge risikoen for depression, angst og livsstilssygdomme. Og de fleste af os kan blive enige om én ting: At kærligheden er det vigtigste i vores liv. Så hvordan passer vi på den og hvorfor er det så svært?

Kom med til en helt særlig aften, hvor psykolog og parterapeut Frej Prahl for første gang inviterer sin hustru med på scenen. I dette foredrag vil Frej på en humoristisk måde trække på sin enorme viden indenfor par-området og i samspil med sin hustru, Vibeke Fogh, dramatisere de mest almindelige udfordringer i et parforhold, og ikke mindst pege på veje til at løse dem.

Vi vil søge svar på, hvorfor parforholdet til tider kan føles som hårdt arbejde og kan bringe de værste sider frem i os. Du vil blive kogere på fastlåste roller, konfliktmønstre og hvordan I kan skabe mere plads til kærligheden imellem jer. Mod slutningen af aftenen vil publikum få lov til at stille deres egne kærlighedsspørgsmål, og Frej kan blandt andet besvare spørgsmål som:

Hvorfor forsvinder den seksuelle lyst? Hvordan genfinder man den?

Hvorfor er vi utro? Hvordan kommer vi tilbage på sporet efter utroskab?

Hvordan adskiller mænd og kvinder sig fra hinanden og hvordan lærer de at leve sammen? Hvordan bliver vi det bedst mulige forældrepar?

frejprahl

Om Frej Prahl

Frej Prahl er autoriseret psykolog og specialiseret parterapeut. Han er aktuel med bogen: “Alt er godt – opdagelsen som forandrer dit liv” (april 2025) og er også forfatter til bøgerne: ”Aaargh – den sunde vrede i familielivet”, ”Tændt” og ”Plads til kærligheden” på Lindhardt og Ringhof. Derudover er han en erfaren foredragsholder og er vært på podcasten ”Familiepsykologi” og er ekspert i podcasten ”Parterapi”.

Publikum til foredrag ved FOF København

FOREDRAG OG DEBAT

Se alle aktuelle foredrag