Skip to content
AI i musik

Intro til AI i musik

Er du nysgerrig på, hvordan kunstig intelligens kan bruges kreativt i musik? På dette kursus får du en grundlæggende introduktion til AI som værktøj i musikproduktion – fra idéudvikling til færdigt produkt.

Vi arbejder praktisk med forskellige AI-værktøjer og ser, hvordan de kan generere beats, akkorder, melodier, tekster og vokaler, assistere i mix og mastering samt inspirere til nye kreative processer.

Undervejs diskuterer vi også de kunstneriske og etiske spørgsmål: Hvem ejer AI-musik? Og hvordan kan man kombinere menneskelig kreativitet med maskinens muligheder?

Værd at vide

Kurset henvender sig til musikinteresserede på alle niveauer. Du behøver ikke at have arbejdet med AI før – blot have lyst til at udforske nye måder at skabe musik på.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 15.11.2025 13:00-16:30 FOF Musikskolen Nørreport Andreas Højgaard Rasmussen
2 Søndag 16.11.2025 13:00-16:30 FOF Musikskolen Nørreport Andreas Højgaard Rasmussen
Underviser

Andreas Højgaard Rasmussen

Uddannelse: Selvlært musikproducer, mix and mastering-engineer.

Andre faglige kvalifikationer: På mine mange ture til Los Angeles har jeg arbejdet med de største artister, producere og mix-engineers i verden og dermed lært fra de allerbedste. Jeg er signet i Camp86 Managment og laver musik med min mentor og partner Carsten 'Soulshock' i Los Angeles. Jeg arbejder i Cubase og Pro Tools, men kan navigere i alle programmer.

Undervisningserfaring: Jeg er musikproducer og sangskriver, og jeg går under kunstnernavnet Hydrate. Jeg fik min første publishing deal tilbage i 2016, og jeg har efterfølgende skrevet og produceret musik for nogle af de største artister i Danmark, England, Sverige, Sydkorea og USA.

Andet: Jeg kommer fra en musikalsk familie, så musik har altid været i mit blod. Jeg glæder mig til at hjælpe dig med dit eventyr og sammen skabe DIN helt egen unikke lyd som producer og mixer. Jeg arbejder ud fra mottoet "skab det værk, du ville ønske, eksisterede".