Verden er ikke, hvad den HAR været, men vi har måske, mere end nogensinde, brug for at samles om håb, humor og troen på, at vi kan gøre noget. Livsglæden HAR trange kår i en verden af Corona, klima-katastrofer, krig og Trump-typer. Dårlige nyheder og dommedagsprofetier trives i gråvejret, og det kan være svært at se en glad udvej for bare ”to-do-lister”, sortsyn og frygt. Der ER ikke meget at grine af – men SÅ vigtigt, vi gør det. En eftermiddag med både larmende anekdoter og stille personlige beretninger, hvor du måske bliver inspireret til at anvende din 7. sans: den humoristiske sans - i kampen for et lidt sjovere og lettere liv.
Hans Pilgaard
Tirs. 13. december 2022
Spinpatruljen
Hvordan sætter man en politisk dagsorden? Hvorfor siger Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen, som de gør? Og hvorfor er det så vigtigt at svare hurtigt og aggressivt på angreb i medierne? Aldrig har det været vigtigere at forstå og bruge medierne. Og aldrig har det været sværere. Men det er muligt. Noa har en unik baggrund fra orkanens øje i Statsministeriet og toppolitik. I et skræddersyet og aktuelt foredrag gennemgår han redskaberne i en spindoktors værktøjskasse og fortæller om sine erfaringer med at håndtere terrorangreb, personsager og en umættelig presse.
Noa Redington
Tirs. 21. marts 2022
Carl Block – Udstilling på SMK
Glæd dig til at opdage, eller genopdage, fænomenet Carl Bloch (1834-1890) – en spektakulær kunstner, der led et brat fald fra superstjerne til prygelknabe. Få danske kunstnere har lidt samme skæbne som Carl Bloch. Mens han levede, var han berømt og højt rangeret, men efter sin død blev han stort set skrevet ud af kunsthistorien og hans billeder sat på magasin. Kritikerne hævdede, at hans kunst var utidssvarende. Han var ikke moderne ”på den rigtige måde”. Men publikum holdt fast i Bloch. Hans virtuose teknik og evne til at fortælle en historie blev ved med at fascinere og hans maleri ”Fra et romersk osteria” er den dag i dag SMK’s mest populære kunstværk.
Dina Rawat
Mødested: Statens Museum for Kunst
Landbohøjskolens have og historiske bygninger - Vandring
Vi starter med Bindesbølls gamle hovedbygning, og så vidt muligt besøger vi det smukke Festauditorium. I Skulpturhaven hører vi om misteltenen, den tænkende hest, abernes skræk og det forstenede træ, der står lyslevende. Vi fortsætter til Bjørn Nørgaards kunstværk ”Biologisk Mangfoldighed”, og vi får historien om Storm P-malerierne og koen Maren med træbenet. På rundturen fortælles om de spændende træarter, og vi besøger Rosenhaven og Sommerblomst haven.
Kim Greiner
Mødested: Foran Hovedbygningen, Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C. Rundvisningen varer ca. 1 time og 45 min. Og slutter ved Café Væksthuset.
FOF forbeholder sig ret til ændringer i programmet i tilfælde af sygdom, lokaleproblemer, lærerønsker eller andet.
Udgifter til entré på museer og eventuelle ekskursioner er ikke inkluderet i deltagerprisen og betales derfor separat af deltagerne.
Amerikaniseringen af rigsfællesskabet
I 1941 gav den danske ambassadør i USA, Henrik Kaufmann, adgang til Grønland for USA’s militær, der byggede en base ved Thule. Dermed blev vor koloni i Arktis reelt en forsikringspolice for Danmark hos den store supermagt. Yngre grønlandske politikere taler stadig mere højlydt om selvstændighed og hvem skal så bestemme fremtiden for den store ø. Historien om det dansk-grønlandsk-amerikanske forhold er fyldt med dramaer. Hvordan ser Rigsfællesskabet ud om ti eller tyve år?
Flemming Ytzen
Ukraines skæbne bliver også Europas
Russisk pres på Ukraine har bragt det østlige Europa på randen af krig. Er det kæmpestore land en nation, som alle andre på kontinentet, eller har dette komplekse samfund en historie der skiller sig ud? Hvad er forklaringerne på, at en stor del af russerne mener, at det ukrainske samfund hører til den stat, der har centrum i Moskva.
Flemming Ytzen
De brølende 20’ere
Med sine endeløse ofre, meningsløshed og uhørt blodige brutalitet, satte Første Verdenskrig et endegyldigt spørgsmålstegn ved den vestlige civilisations anstændighed. Var det civilisationens undergang, spurgte man. Et kæmpemæssigt økonomisk opsving – først i USA og siden i Europa – gav uanede muligheder. Det udviklede sig til et årti fyldt med farver og kreativitet. Nye skoler indenfor arkitektur, kunst og musik dukkede op. I litteratur, filosofi og teologi søgte man også at begynde forfra. I foredraget ser vi på en række eksempler på 1920’ernes lisforståelse, som den bl.a. afspejlede sig i litteraturen og kunsten.
Henning Nørhøj
Bob Dylan
Michael Christophersen arbejdede som journalist på DR. Her fik han øjnene op for Bob Dylan. Som ung lagde han dog afstand til ”his Bob’ness”. Han synes han virkede arrogant og utilnærmelig. Men især mødet med pladen ”Oh Mercy” ændrede Michaels holdning. Michael Christophersen har læst og researchet rigtig meget på Bob Dylans historie. Både hvad han selv har skrevet, men selvfølgelig mest hvad andre skriver og fortæller. Få historier om Bob Dylan – hør om,- og lyt til nogle af hans allerbedste sange – og måske bliver du sendt på din egen rejse tilbage i tid, når du hører fortællingen.
Michael Christophersen
Storbritannien: Fra imperium til småstat
Ved indgangen til det 20. århundrede havde klodens største, mægtigste og rigeste imperium centrum i London. Så mistede briterne først Irland, siden Indien og en række besiddelser i Afrika og Mellemøsten. I dag er briterne ude af Europa og er i strid med sig selv og hinanden. Hvordan har det kunnet gå så galt? - og risikerer det Forenede Kongedømme at falde helt fra hinanden?
Flemming Ytzen
Martin A. Hansen. Hans liv og digtning
Martin A. Hansen er en af de mest betydelige danske digtere i 1900-tallet. Dette foredrag følger hans barndom og tidlige ungdom på Stevnsegnen og hans udvikling som forfatter. Hans forfatterskab beskriver moderne konflikter, som stadig har relevans i dag. Vi vil se på nogle af hans mest berømte romaner – ikke mindst Løgneren og noveller fra Tornebusken og Agerhønen.
Henning Nørhøj
Paverne i Avignon
Dette er en fortælling om en omskiftelig periode i den katolske kirkes historie: Om pavestolens ”babylonske fangenskab ” i Avignon (1309-1376), og de senere modpaver i Avignon og Pisa under det Store Skisma (1378-1417). Undervejs kommer vi også lidt omkring tempelriddere, den Sorte Død og Umberto Ecos roman ”Rosens navn”.
Peter Ravn Rasmussen
Rokoko. Nøgenhed og dekadence i oplysningens tjeneste
Rokoko forbindes ofte med det franske hofs løsslupne dekadence i årene før den franske revolution. Men er det virkelig hele historien? Nej! Rokokoen er også oplysningens kunst og opstår som et ironisk svar på barokken. Det er en mangfoldig periode, der rummer både overdådig kirkearkitektur, indtagende nøgne kvinder, porcelænsfascination og visionær kunst, der søgte at forandre og forbedre verden.
Birgitte Zacho
Røverhistorier fra alverdens støvede landeveje
Glæd dig til dette foredrag, hvor vi blandt andet kommer ind på, hvordan man tackler sikkerhedslandinger i Papua Ny-Guinea, illegale frokoster under ramadanen i Iran, rejser til lande, som i realiteten ikke eksisterer, mødet med bjerggorillaer i Uganda, udmattelse i godt 7.000 meters højde i Andesbjergene, alvorlige bilulykker på Pamir Highway i Tadsjikistan, anholdelse i La Paz lufthavn, utilsigtet illegalt ophold i Sudan… og meget, meget mere – fortalt på en humoristisk, selvironisk og rigt illustreret facon.
Jan Tvernø
X-CCCP: identitetskriser på Østfronten
Vil du vide mere om, hvad der egentlig skete på Østfronten efter Sovjetunionens kollaps? Tag med på en spændende rejse fra vores egen østeuropæiske baghave. Vi skal på en spændende rejse i selvudråbte republikker, hvor befolkningen ad snørklede veje kan have fire forskellige pas og ende med at have status som EU-borger, til autonome regioner, som indfører deres egne tidszoner, blot fordi de identificerer sig mere med nabolandet, end det land de officielt er en del af. Vi kommer forbi både hammer og segl, Leninstatuer, plasticpenge, menneskeskabte miljøkatastrofer og moderne tider med dyre biler, Gucci ure og mondæne caféer. Samtidig skildres også nogle smukke nationer fyldt med gamle traditioner, gæstfrie befolkninger og dramatisk historie.
Jan Tvernø
København med vokseværk
Historien om Københavns udvikling fra 1990’erne og frem til i dag, er historien om en forvandling fra ”en blind vej mod nord” til hele Skandinaviens trafikale knudepunkt. Det er historien om, hvordan én rapport fra 1989 under Schlüters regering baner vejen for Øresundsbroen, Ørestaden, Metroen og hele den stribe af nye byområder, der i de forgangne tre årtier er skudt frem overalt i København. Men den arkitektoniske revolution handler slet ikke om volumen, men om en ny måde at betragte forholdet mellem menneske, by og natur på. Med København som arkitektonisk legeplads, er det lykkedes en ung generation af danske arkitekter, at skabe en helt ny vision for fremtidens by.
Frederik Lindskov
Art Nouveau. I skønhedens tjeneste
Art Nouveau dækker over en strømning, der udspillede sig i årene omkring 1900. Bevægelsen søgte at skabe en stil, der nedbrød det dominerende hierarki indenfor kunsten, så kunsthåndværk, grafik, interiørdesign og arkitektur smeltede sammen og vægtedes på lige fod. Kunstnerne og arkitekterne skabte et nyt æstetikbegreb, der kredsede om kvinden, naturen og skønheden i et organisk, slynget og dekorativt formsprog. Foredraget kommer omkring denne kunstneriske stilretning, sådan som den udfoldede sig i flere af Europas storbyer og USA. Vi skal se, hvordan kunstnere og arkitekter, som bl.a. Alphonse Mucha, Hector Guimar, Gustav Klimt og Antoni Gaudi, på trods af forskelle og variationer i udtryk, synes at samles om troen på skønhedens forvandlende og frigørende kraft.
Tea Baark Mairey
Inkariget
I dette foredrag skal vi skal høre om perioden fra før inkariget blev til og frem til moderne tider. Vi gennemgår de geografiske og historiske forudsætninger for inkariget: Forløberkulturerne fra ca. år 300 - selve inkariget fra det 13. århundrede til det blev knust af Spanien i 1572 - og inkarigets kulturelle og politiske efterdønninger i Sydamerika.
Peter Ravn Rasmussen
Velkommen til kvindernes århundrede
Lige fra civilisationens vugge har kvinden været mindre værdsat og, i langt de fleste sammenhænge, ligefrem undertrykt af manden. Krige er blevet udkæmpet, nationer skabt og hele kulturer dannet med kvinden som tavst vidne, og ingen (læs: mænd) har i århundreder gjort nævneværdig indsigelse mod denne fuldstændig håbløse skævvridning i den vestlige verdens skabelse mod frihed, lighed og velstand. Lige indtil nu! MeToo-bevægelsen lader til at have fået så godt fat om nældens rod, at magtbalancen mellem mænd og kvinder meget vel kan have tippet helt til kvindernes fordel ved udgangen af det 21. århundrede.
Frederik Lindskov
Rundt om Matador
TV-serien Matador er elsket for den levende og medrivende historie om livet i Korsbæk og om to generationer af familierne Andersen-Skjern og Varnæs. Interessen for Matador er næsten vokset med tiden, siden 1. episode løb over skærmen i 1978. Hvilke billeder giver Matador af perioden 1929–1947? Kan serien bruges til at fortælle Danmarkshistorie? Hvilken historie har Lise Nørgaard ønsket at fortælle? Hvorfor bliver Matador ved med at fascinere? Det er nogen af de spørgsmål, jeg vil forsøge at besvare. Undervejs berører vi bl.a. instruktøren Erik Ballings rolle og brugen af scenografi, rekvisitter og kostumer. Vi ser nærmere på, hvordan samtiden og historiske begivenheder skildres. Vi undersøger Matadors persongalleri og de enkelte rollers funktion i historien. Vi ser på samfundsforskelle, omgangsformer, kvinder, mænd og børn og mange andre temaer.
Anne Cornelius
Eva Smith – Jeg håber, jeg har gjort en forskel
”Det skal gå rigtigt til”. Retssikkerhed gælder for alle, også dem vi ikke kan lide. Vi kender Eva Smith fra medierne, hvor hun har markeret sig i forhold til retssikkerhed, menneskerettigheder, politisering af embedsfolkene, overvågning, samtykkelov, Me-Too og ikke mindst om det uheldige samspil mellem presse, politikere og retssystemet. Der fortælles om Eva Smiths forskning i ”Vidnebeviset”. Taler vidner sandt i en retssal? Svaret er nej! Forskningen præsenteres ud fra en række konkrete vidneudsagn og retssager. Eva Smith er datter af tidligere justitsminister Hans Hækkerup, og vi hører om hendes opvækst i en socialdemokratisk, men også meget borgerlig familie og om hendes liv med flere ægteskaber og otte børn.
Anne Knudsen
Marie Hammer
Marie Hammer rejste på egen hånd jorden rundt efter de mikroskopiske mosmider og benyttede bl.a. en, dengang, kontroversiel og stærkt forkætret teori om kontinentaldrift til støtte for sin forskning. Det var imidlertid ikke helt let for en dengang akademisk uddannet kvinde at komme til orde blandt mange mandlige kolleger. Ole Rømer var den første i verden til at måle og hermed bestemme lysets hastighed – ”lysets tøven” som han kaldte det. Foruden at være en genial og fremtrædende astronom, havde han også mange andre hverv, såsom kongens matematicus, direktør for Rundetårn, rektor for Københavns Universitet, politimester og højesteretsdommer.
Preben Hartmann-Petersen
Jødeaktionen 1943 – Flugt og fangenskab
Få den dramatiske fortælling om den tyske aktion mod de danske jøder og jøderne i Danmark i oktober 1943. Det er en fortælling om et dramatisk politisk spil, nervepirrende flugtforsøg, hjælpsomme landsmænd og frygtelige deportationer til Theresienstadt. I foredraget følger vi tæt de, der traf de afgørende beslutninger. De, der valgte side. De, der måtte opgive alt og enten søge mod Sverige eller lade sig transportere i koncentrationslejr. De der sad på kirkeloftet i Gilleleje, og de, der slap ud.
Simon Ankjærgaard
