Gå til indhold
Indlæser kursusliste

Naturfag og friluftsliv

Kom tæt på naturen med naturfag og friluftsaktiviteter

Træk vejret dybt, mærk jorden under fødderne, og oplev glæden ved at være en del af naturen.

Hos FOF Aftenskolen kan du udforske naturens mange sider fra de naturfaglige sammenhænge til de praktiske oplevelser under åben himmel. Her handler det om at lære gennem nysgerrighed, bevægelse og oplevelse.

På vores kurser i naturfag og friluftsliv kan du dykke ned i naturens kredsløb, biodiversitet og økosystemer og få indsigt i, hvordan alt hænger sammen.

Du kan også lære om bæredygtighed og klimabevidste valg, tage på opdagelse i geologi, arkæologi eller fugleliv og blive klogere på naturens spisekammer. Samtidig får du mulighed for at udforske friluftslivet i praksis – med overlevelsesteknikker, madlavning i det fri og simple metoder til at klare sig i naturen.

Et kursus i naturfag eller friluftsliv giver dig både viden og fornyet energi. Du lærer at sanse, iagttage og forstå naturen med nye øjne og du mærker roen, fællesskabet og den særlige frihed, der opstår, når man bevæger sig ude i det fri.