
FOF København og Nordsjælland
Tag med til idylliske Søllerød og oplev landsbycharme, historie og farverige fortællinger. Vi bevæger os gennem smukke omgivelser og hører både sandfærdige og kuriøse røverhistorier om markante personligheder på en stemningsfuld byvandring.
Det gamle Søllerød emmer af idyl og landsbycharme med det lille gadekær, brønden, Kirkeskoven og kroen. Mange kendte personligheder som Edvard Grieg og Storm P. har lagt vejen forbi Mothsgården, og de store, smukke landsteder fra 1700-tallet beretter om en tid med landliggere.
Den gamle del af byen ligger landligt og fredfyldt i Rudersdal Kommune og er indbegrebet af historiske referencer som det privatejede Søllerød Slot, Den gamle Hulvej, Søllerød Kirke og den michelin-vindende Søllerød Kro.
Og midt i det hele, omgivet af sø og skov, ligger den 8,5 hektar store Søllerød Kirkegård, der er et kapitel for sig. For her lige midt i idyllen lurer alle røverhistorierne om en tid, der var – med store personligheder som Bjørn Wiinblad, Peter Mikkelsen og Karen Blixens familie. De ligger side om side med krimiforfattere, pornostjerner, ostefremstillere og berømtheder som Kim Schumacher, Lulu Ziegler, Jørgen Basse og Bent Fabricius-Bjerre.
De pompøse gravmonumenter og store mausoleer fortæller også deres helt egen historie. Så kom med til en dag spækket med historiske fortællinger og både sandfærdige som overdrevne røverhistorier på en guidet tur i det charmerende gamle Søllerød.
En to timer lang guidet byvandring.
Byvandringen i Søllerød er for alle, der holder af gode historier, idylliske omgivelser og hyggeligt selskab.
Vær opmærksom på, at turen til tider går gennem kuperet terræn.
Vil du med FOF København og Nordsjælland på flere oplevelser? Se vores aktuelle byvandringer og rundvisninger i vores turkalender.
Foto af Søllerød Kirke: Bococo/Wikimedia Commons.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere