
17. marts
FOF København og Nordsjælland
Grin, reflektér og få fornyet livsmod til humoristisk og hjertevarmt foredrag med Karen-Marie Lillelund – om at leve livet, mens man har det, og finde meningen med det hele mellem mails og madpakker.
Hvordan finder vi mening, overblik og overskud i en hverdag fyldt med mails, madpakker, møder og forventninger? Denne aften kaster Karen-Marie Lillelund et kærligt, skarpt og humoristisk blik på den moderne hverdag og de mange roller, vi forsøger at balancere.
Vi venter ofte på det perfekte tidspunkt, den gennemtænkte strategi eller den store plan. Men virkeligheden er, at hverdagen sjældent følger en plan. I stedet improviserer vi, koordinerer, finder kreative løsninger og navigerer gennem både små og store udfordringer. Og midt i det hele gemmer der sig glimt af meningen med det hele.
Med sin karakteristiske humor og skarpe iagttagelsesevne inviterer Karen-Marie Lillelund deltagerne til at grine af hverdagens udfordringer, genkende sig selv og reflektere over, hvordan vi kan leve livet, mens vi har det – frem for at vente på, at alt falder på plads.
Foredraget er inspirerende, giver smil på læben og sætter samtidig tanker i gang om, hvordan vi selv kan skabe mere glæde og nærvær i en travl hverdag.
Du har mulighed for at starte aftenen i Gribskov Kultursals foyer og bar, hvor du kan købe drikkevarer inden foredraget. Vi åbner dørene til salen kl. 18.30. Der er ingen pause.
Karen-Marie Lillelund, f. 1968, dansk kommunikationskonsulent, foredragsholder og forfatter. I 2000-2013 var hun bakkesangerinde i den gamle pavillon på Dyrehavsbakken. Med stærkt fokus på humor og latter holder hun foredrag om blandt andet stress, arbejdsglæde og kommunikation.
Karen-Marie Lillelund er desuden forfatter til en række bøger, som blandt andet tæller: »Smalltalk – Ja tak!« (2023), »Ja tak! – Bare til kanten«, »Håndbog til et lattermildt liv« (2013) og »Humor på arbejde« (2008).
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere