
16. marts
FOF København og Nordsjælland
Mød begge forfattere bag bogen Mavero, og få lægefaglig indsigt, personlige erfaringer og konkrete råd om irritabel tarm og fordøjelse. Der bliver også god tid til spørgsmål og dialog.
Oplever du oppustethed, mavesmerter eller en fordøjelse, der ikke fungerer, som den skal? Så kom til et foredrag, hvor du kan blive klogere på din mave og få nye perspektiver på, hvad du selv kan gøre ved generne.
Du møder begge forfattere bag Mavero: Alice Højer Christensen, speciallæge i mave-tarmsygdomme, og Helene Weinkouff Barsøe, der selv har erfaring med irritabel tarm. De to bringer hver deres perspektiv til emnet: den lægefaglige viden og forskningen på den ene side og erfaringerne som tidligere patient på den anden. Det giver en særlig mulighed for at høre, hvordan forskning og personlige erfaringer kan supplere hinanden.
Med udgangspunkt i bogen dykker de ned i irritabel tarm (IBS), som påvirker mange danskere, og undersøger samspillet mellem tarmens mikrobiom og nervesystemet. Du får indblik i, hvorfor maven reagerer, som den gør, og hvordan kost, stress, søvn og andre livsstilsvalg kan påvirke symptomerne.
Foredraget kombinerer den nyeste forskning med personlige erfaringer og konkrete redskaber, du kan bruge i din hverdag. Mod slutningen bliver der god tid til spørgsmål, så du kan få uddybet de emner, du er særligt optaget af, og gå i dialog med begge forfattere.
En større forståelse af irritabel tarm og samspillet mellem mikrobiom og nervesystem.
Konkrete råd til, hvordan kost, søvn og stresshåndtering kan påvirke din fordøjelse.
Nye perspektiver fra både en speciallæge og en forfatter med personlige erfaringer – samt mulighed for at få svar på dine egne spørgsmål.
Alice Højer Christensen er speciallæge i mavetarmsygdomme, ph.d. og forsker i tarmens mikrobiom. Helene Weinkouff Barsøe er uddannet i kommunikation fra CBS.
Sammen har de skrevet bogen Mavero, der udkom i januar 2026.

Fotokredit: Sara Galbiati
Er du nysgerrig på mere? Find alle vores aktuelle foredrag og debatter i foredragskalenderen.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere