Bourgogne fra Regional til Grand Cru – tidens hotteste navn

Forstå forskellene – og smag seks vine fra et af tidens hotteste navne: Coquard Loison-Fleurot i Vosne-Romanée

Bourgogne er ikke et nemt vinområde at finde rundt i – især ikke, hvis man er vant til Bordeaux. I Bordeaux er det slottene, der er klassificerede. I Bourgogne er det vinmarkerne.

Men hvordan kan den samme vinmark – måske blot 5 eller 10 hektar – give vine, der er så forskellige i både smag, kvalitet og pris?

Smag og kvalitet hænger desværre nogenlunde sammen – og så alligevel ikke altid. Det sjoveste er naturligvis at få det hele til det halve og finde de nye stjerner, hvor kvaliteten er steget til top-niveau uden at prisen er steget tilsvarende, fordi markedet og køberne endnu ikke har fundet ud af det.

Det kræver stor viden, og at man har fingeren på pulsen.

Vinbonden, vinmarken og årgangen

Der har i mange år været en tendens til at tale mere om vinmarkerne end om de mennesker, der laver vinen. Terroir, jordbund, hældning og mikroklima bliver ofte beskrevet i lyriske vendinger, som om vinmarken alene bestemmer vinens karakter.

Men sandheden er måske, at vinbonden betyder mere for kvaliteten end vinmarken. Så meget betyder den menneskelige hånd, at det kan være svært at finde ligheder mellem vine fra præcis samme mark, hvis man smager dem hos to forskellige vinbønder, der ligger ved siden af hinanden.

Variationsmulighederne er mange: Beskæring af vinstokke og blade, høsttidspunkt, afstilkning eller ikke-afstilkning, gæringstemperatur, materiale af gæringskar (træ, metal eller beton), andel af nye fade og hvor længe vinen ligger på disse samt træets oprindelse er blot nogle af de mange faktorer, der former den færdige vin.

Når det er sagt, er der selvfølgelig forskelle på de enkelte marker og kommuner. Går man ned i kælderen hos en vinbonde og smager hans eller hendes forskellige vine, bør man klart kunne finde nogle forskelle: En Gevrey-Chambertin bør smage forskelligt fra en Chambolle-Musigny, og en Morey-St.-Denis bør smage forskelligt fra en Vosne-Romanée.

Men skal det være en ærlig duel, skal de også være fra samme årgang. Vi arbejder derfor med tre væsentlige kvalitetsfaktorer – vinbondens stil og dygtighed, vinmarkens karakter og potentiale samt årgangens kvalitet og stil.

Hvad skal du smage?

Ved denne smagning tager vi udgangspunkt i en af tidens lysende stjerner, og smager seks forskellige vine fra samme årgang. Vi leger denne aften, at vi går ned i kælderen hos Coquard Loison-Fleurot og smager forskellige vine/marker – alle fra den exceptionelle årgang 2020, der bød på en varm sommer, meget modne druer og en rekordtidlig høststart (netop ”slået” af årgang 2026).

Vi smager følgende vine og fokuserer særligt på forskellene mellem dem.

1. Bourgogne Rouge: Regional vin.

2. Gevrey-Chambertin: Kommunevin. Det er den nordligste af de berømte kommuner i Côte-de-Nuits med hele ni Grand Cru-marker. De to mest berømte er Chambertin og Chambertin Clos de Bèze

3. Morey-St.-Denis: Kommunevin. Det er naboen syd for Gevrey-Chambertin. I praksis kan det være svært at smage forskelle på vinene fra disse to kommuner. Morey er måske lidt mere blommede, lidt mindre kraftfulde. Der er fem Grand Cru-marker i denne by.

4. Chambolle-Musigny: Der står i bøgerne, at dette er kommunen med de parfumerede, velafbalancerede og nærmest feminine vine. Chambolle-Musigny opnår typisk højere priser end Morey-St.-Denis og Gevrey-Chambertin.

5. Vosne-Romanée: Dette er den mest berømte af disse kommuner, nok især fordi den huser nogle af de mest ikoniske Grand Cru-marker – ikke mindst Ramanée-Conti, La Romanée og La Tache. Det er her, at Coquard Loison-Fleurot har sit hovedkvarter for vinfremstilling.

6. Clos de la Roche Grand Cru: Vi slutter af på højeste niveau med at smage en af Coquard Loison-Fleurots Grand Cru’er – den legendariske Cloa de la Roche. De laver såmænd også Grands-Échézeaux, Échézeaux, Clos de Vougeot, Clos St. Denis og Charmes-Chambertin, og har dermed imponerende nok i alt seks Grand Cru-marker. Vores foredragsholder Jesper Hedegaard smagte den to gange i efteråret og fik tårer i øjnene – samtidig med at idéen til denne smagning opstod.

Coquard Loison-Fleurot – et stort potentiale

Coquard Loison-Fleurot levede indtil omkring 2010 et stille liv, og solgte meget af sin produktion i lokale supermarkeder og til negocianter. Men da en ny generation og vinmager kom til, var potentialet til stede. Det var bare ikke blevet udnyttet i mange år. Domænet råder over en perlerække af fantastiske Grand Cru-vinmarker – i alt 3,77 ha., hvilket er ganske meget:

• Clos de la Roche (1,17 ha)

• Échezeaux (1,29 ha)

• Grands Échezeaux (0,18 ha)

• Clos de Vougeot (0,64 ha)

• Charmes-Chambertin (0,32 ha)

• Clos Saint-Denis (0,17 ha)

Coquard Loison-Fleurot er et af nyere tids bedste eksempler på, hvordan et hidtil ukendt domæne kan opnå en høj kvalitet og stor anerkendelse fra stort set alle førende eksperter på blot få år.

Domænets stil og vinifikation

• Filosofi: Der arbejdes med fokus på terroir-transparens, lav ekstraktion og fin parfumering frem for tunge, overekstraherede vine.

• Lagring: Vinene lagres typisk i omkring 18 måneder på egetræsfade (fra ca. 30-33% nyt fad til kommunevine og op til 50-60% nyt fad for Grand Cru-vine).

• Stil: Saftig og charmerende, let at drikke og ikke svær at forstå og holde af, flot balance. Enkelte mener, den er lidt for pleasende og rund, men kan en vin være det?

Det – og meget andet – vender vi, når vi ses til en Bourgogne-aften på den store klinge.

Medbring

1-2 gode bourgogne-glas.