
FOF Københavns Omegn
Osteoporosetræning i Herlev, Brøndby, Ballerup og Bagsværd med erfarne fysioterapeuter. Vælg mellem træning på land, i varmtvandsbassin eller udendørs i naturen, og styrk knogler, balance, muskler og kropsholdning i trygge rammer udviklet i samarbejde med Osteoporoseforeningen.
Hos FOF Københavns Omegn tilbyder vi flere forskellige hold med osteoporosetræning, udviklet i tæt samarbejde med Osteoporoseforeningen. Her kan du vælge mellem træning på land, træning i varmtvandsbassin og vores nye udendørs hold i naturskønne omgivelser.
Fælles for alle hold er, at undervisningen er målrettet dig med osteoporose og har fokus på at styrke knogler, muskler, balance og kropsholdning i trygge rammer med faglig vejledning.
Holdene afholdes i Herlev Hallen i Herlev, Kilden i Brøndby, Lundehavens varmtvandsbassin i Ballerup samt i de smukke omgivelser omkring Smørmosen ved Bagsværd.
På alle hold arbejder vi med øvelser, der er særligt tilpasset mennesker med osteoporose. Målet er at forbedre styrke, stabilitet, balance og bevægelighed, så du kan bevæge dig mere sikkert og trygt i hverdagen.
Træningen tilpasses den enkeltes niveau og fysiske formåen, og der arbejdes med funktionelle øvelser, som styrker kroppen uden unødig belastning. Samtidig får du redskaber til at bevare en aktiv hverdag og større tillid til kroppens styrke.
På holdene i Herlev Hallen og Kilden i Brøndby arbejder vi med målrettede styrke-, balance- og holdningsøvelser, der hjælper med at vedligeholde knoglestyrke og muskelkraft.
Undervisningen foregår i et roligt og trygt tempo, hvor der er fokus på korrekt teknik, god kropsholdning og bevægelser, som understøtter en stærk og velfungerende krop.
I Lundehavens dejlige varmtvandsbassin i Ballerup kombineres osteoporosetræning med fordelene ved varmt vand.
Vandets opdrift aflaster led og muskler, samtidig med at vandmodstanden giver effektiv træning af styrke, balance og bevægelighed. Mange oplever større bevægelsesfrihed i vandet, hvilket gør træningen både skånsom og effektiv.
Som noget nyt tilbyder vi Knogle-stærk - osteoporosetræning i det fri hvor natur, frisk luft og målrettet træning går hånd i hånd.
Vi træner i de smukke omgivelser omkring Smørmosen ved Bagsværd og Herlev, hvor terrænet bruges aktivt til at styrke balance, kropsholdning og muskelkraft. Træningen kombinerer styrkeøvelser, konditionstræning samt øvelser for balance og holdning – alle vigtige elementer for en stærk og sund krop med osteoporose.
Vi veksler mellem gående og stående øvelser, og den naturlige variation i underlaget giver den stødabsorberende træning, som anbefales ved osteoporose. Undervisningen ledes af fysioterapeut Helle Johannsen, som sikrer tryg og professionel vejledning gennem hele forløbet.
Hvis vejret ikke tillader udendørs træning, flyttes undervisningen indendørs.
Holdene er for dig, der:
• har osteoporose eller nedsat knoglestyrke
• ønsker at styrke muskler, balance og kropsholdning
• vil træne sikkert og hensynstagende
• ønsker at forebygge fald og bevare din selvstændighed
• gerne vil være en del af et motiverende fællesskab med andre i samme situation
Undervisningen varetages af erfarne undervisere og fysioterapeuter med særlig viden om osteoporose og hensynstagende træning. Der lægges vægt på kvalitet, individuel tilpasning og trygge rammer, så du får størst muligt udbytte af træningen.
Regelmæssig osteoporosetræning kan bidrage til øget styrke, bedre balance og større sikkerhed i daglige aktiviteter. Målet er ikke blot at træne, men at give dig redskaber til at leve et aktivt liv med større frihed, bevægelighed og tillid til din krop.
Hensyntagende undervisning er for deltagere, som har behov for ekstra hensyn i undervisningen. Holdene har færre deltagere, så underviseren bedre kan tage individuelle hensyn. Da kommunen yder særligt tilskud, kræves det, at du ved første fremmøde underskriver en tro- og loveerklæring som dokumentation for deltagelse.
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere