Skip to content

Investering for begyndere

Synes du investering lyder spændende?

Og vil du gerne selv i gang, men ved ikke helt hvordan? Foredraget henvender sig primært til dig, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med investering, men er klar til at kaste dig ud i investeringens muligheder.

Vi vil komme ind på, hvad aktier og obligationer er, hvordan man laver en personlig investeringsprofil og følger den, hvordan man kan udvælge, hvad der kan investeres i, og hvad man skal være opmærksom på. Der bliver altså ikke anbefalet specifikke værdipapirer, men der er tale om en gennemgang af, hvordan du kan komme i gang med at investere.

Alice Christensen er oprindeligt bankuddannet og har arbejdet i branchen i mere end 23 år, senest som afdelingsdirektør i en privatafdeling. Hun har stor erfaring i at rådgive om privatøkonomi, herunder den daglige økonomi, som er fundamentet for enhver sund økonomi.