Skip to content
Keramik  - FOF Herning

Keramik

Keramik – håndbyg og drejning

Trænger du til et kreativt pusterum i hverdagen?
Vi mødes og fordyber os i keramikken. Her er der god tid, ro og plads til både fordybelse og hyggeligt samvær omkring leret.

Du lærer at arbejde med forskellige håndbygningsmetoder, og du har også mulighed for at afprøve drejeskiven (vi har to drejeskiver, som du er velkommen til at bruge, når de er ledige). Du arbejder i dit eget tempo og får vejledning, når du har brug for det.

Holdet er åbent for alle – både dig der aldrig har prøvet det før, og dig der har lidt erfaring i hænderne. Undervejs bliver dine værker brændt, og du kan selvfølgelig tage dem med hjem.

Praktisk info:

– Ler afregnes direkte med underviseren
– Medbring tøj der må blive beskidt

 

 

 

Information

  • Dato 08.01.2026-28.05.2026
  • Adresse FOF Kursuscenter
    Torvet 12
    7400 Herning
  • Lokale Værkstedet, 1. sal
  • Bemærkninger Materialeudgifter er ikke medregnet i kursus prisen og afregnes direkte med underviseren.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 08.01.2026 18:45-21:15 FOF Kursuscenter Gitte Frahm Aaskov
2 Torsdag 15.01.2026 18:45-21:15 FOF Kursuscenter Gitte Frahm Aaskov
3 Torsdag 22.01.2026 18:45-21:15 FOF Kursuscenter Gitte Frahm Aaskov
Se alle Se færre
Gitte FOF Herning Keramik underviser

Gitte Frahm Aaskov

At arbejde kreativt med hænderne er en dybt integreret del af mit liv og mit udtryk. Jeg oplever, at arbejdet med hænderne skaber fordybelse og en særlig forbindelse til mig selv – en tilstand af flow, hvor tiden opløses, og skaberglæden træder frem. Dette rum for fordybelse ser jeg som afgørende for menneskelig trivsel.

Jeg har siden 2021 undervist voksne i keramik på en kunstskole og underviser i dag også mindre grupper af kursister i mit eget værksted. Her arbejder jeg hovedsageligt med ler – både på drejeskiven og i skulpturelle former. Jeg er dybt inspireret af den nordiske tone og har en legende tilgang til det skulpturelle udtryk.

Min tilgang som underviser er præget af en stærk faglighed og et ønske om at være en “fødselshjælper” – at støtte og vejlede kursister i at finde deres egen retning og potentiale gennem det keramiske arbejde.