Skip to content
Pladeteknik keramik FOF Herning

NYHED - Pladeteknik med begitnings teknikker

På denne hyggelige og lærerige workshop over to dage får du en praktisk introduktion til keramikkens verden. Du lærer både at forme dine egne små værker i ler og at dekorere dem med farverige og legende teknikker.

Del 1: Vi former med hænderne

Vi starter fra bunden med den grundlæggende pladeteknik, hvor du lærer at arbejde med udrullede ler plader. Du kan lave dine egne unikke emner såsom:

  • Krus, kopper og tandbørsteholdere

  • Små vaser eller urtepotter

  • Skåle, fade og enkle beholdere

Du får en grundig introduktion til materialet og teknikken, og der er god tid til at eksperimentere med former og ideer.

Del 2: Vi dekorerer med begitning

Når dine emner er blevet lederhårde, er det tid til at give dem farve og personlighed! Vi udforsker flere kreative begitningsteknikker, blandt andet:

  • Sgraffito (en ridseteknik hvor mønstre afsløres under overfladen)

  • Transferdekorationer med mønstre og billeder

  • Penselarbejde og fri maling med begitning

  • Andre sjove og eksperimenterende metoder

Denne dag handler om at lege med udtryk og udvikle din egen stil. Der kræves ingen forudgående erfaring – kun lysten til at være kreativ!

Workshoppen er for begyndere – alle kan være med, uanset om du aldrig har prøvet keramik før. Vi arbejder i et trygt og afslappet tempo, hvor der er plads til både fordybelse og leg.

Medbring: Avispapir

Materiale udgift: Afregnes direkte med underviseren. 

Afhentning: Det færdigbrændte aftales med underviseren og kan afhentes på FOF-kontoret i tidsrummet mandag til torsdag mellem kl. 8.00 og 15.00. 

 

Information

  • Dato 11.10.2025-12.10.2025
  • Adresse FOF Kursuscenter
    Torvet 12
    7400 Herning
  • Lokale Værkstedet, 1. sal
  • Bemærkninger Materialeudgifter er ikke medregnet i kursus prisen og afregnes direkte med underviseren.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 11.10.2025 13:00-16:00 FOF Kursuscenter Kathrine Bruun
2 Søndag 12.10.2025 13:00-16:00 FOF Kursuscenter Kathrine Bruun

Kathrine Bruun

Hej! Jeg hedder Kathrine og jeg elsker at lege med ler!

Min tilgang er præget af nysgerrighed, fantasi og en dyb glæde ved at skabe med hænderne og netop det vil være i fokus på mine kurser.

For mig handler keramik ikke kun om det færdige produkt, men om at give plads til leg, udforskning og fordybelse.

Jeg ønsker at skabe et rum, hvor alle kan finde deres eget udtryk og opleve glæden ved at skabe med ler, uanset niveau eller erfaring.