Skip to content
Keramik for børn FOF Herning

NYHED - Keramik for børn og voksne - Skåle

Vil du og dit barn lave noget kreativt, sjovt og anderledes sammen?
Så kom med til en fantasifuld weekendworkshop i keramik, hvor både børn og voksne får fingrene i leret og former deres helt egne skåle.

I denne weekendworkshop inviteres børn og voksne til at arbejde side om side med formgivning og dekoration i ler. I medbringer hver især en yndlingsskål hjemmefra, som vi bruger som form til jeres eget keramiske kunstværk.

Hvad skal vi lave?
I trykker og former leret direkte ned i den skål, I har medbragt. Her kan I skabe spiraler, prikker, blomsterformer og jeres egne fantasifulde mønstre og figurer. Der er fokus på kreativitet, samarbejde og hygge – og ikke mindst at give fantasien frit spil.

For hvem?
Workshoppen er for børn fra 6 år og opefter – i selskab med en voksen.
Alle deltagere – både børn og voksne – laver hver deres egen skål.

Hvorfor skal I være med?
Fordi det handler om leg og fantasi, kreativ fordybelse og vigtig kvalitetstid mellem barn og voksen. Her skaber I ikke bare en skål – I skaber også gode minder sammen.

Medbring: En skål (ca. 15-20 cm i diameter – ikke for dyb) 

Materiale udgift: Afregnes direkte med underviseren 

Afhentning: Det færdigbrændte aftales med underviseren og kan afhentes på FOF-kontoret i tidsrummet mandag til torsdag mellem kl. 8.00 og 15.00. 

 

Information

  • Dato 02.11.2025-02.11.2025
  • Adresse FOF Kursuscenter
    Torvet 12
    7400 Herning
  • Lokale Værkstedet, 1. sal
  • Bemærkninger Materialeudgifter er ikke medregnet i kursus prisen og afregnes direkte med underviseren.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 02.11.2025 12:30-14:30 FOF Kursuscenter Kathrine Bruun

Kathrine Bruun