
Siden 1670’erne har den farverige kanal været hjemsted for søfolk, letlevende damer og kulørte karakterer. På denne byvandring dykker vi ned i fortællinger om slavehandel, ulykkelig kærlighed og kongelige tatovører.
Vi følger historien om slavefogeden Jørgen Alsing, der hængte sig af hjertesorg – og som stadig siges at gå igen hver nat. Vi besøger steder, hvor mord blev begået, og hvor både H.C. Andersen og komponisten Kuhlau fandt inspiration til eventyr og nationalsange.
Undervejs hører vi om visedigteren Sigfred Pedersen, som elskede Nyhavn og skrev viser over en øl og en latter i de livlige beværtninger. Vi griner og gyser sammen, mens vi går ad solsiden, og vender tilbage ad skyggesiden mod Kongens Nytorv.
Mødested: Mindeankeret i Nyhavn
Slutsted: Kongens Nytorv
Læs mere