Garderhøjfortet, Københavns største befæstningsanlæg, inkl. kanonaffyring
Prisen er inkl. entré
På rundvisningen med en af stedets lokale guider ser du Garderhøjfortet som er det eneste fort i Københavns Befæstning, som udelukkende er bygget for penge, som blev indsamlet blandt den Danske befolkning. Du kommer op i Garderhøjfortets to-kanontårne, der var top spækket med topmoderne teknologi, da det blev bygget i 1892. Du vil opleve hvordan det 100 tons tunge tårn kan dreje 360 grader og se hvordan man laver indstilling mod de mål, der var vigtige for forsvaret. Du vil kunne fornemme stemningen under den 22 cm tykke jernkuppel, som var et værn mod fjendernes granater, og selvfølgelig kommer du til at se ammunitionselevatoren, der gav soldaterne mulighed for at hejse de næsten 40 kilo tunge granater op til kanonerne fra ammunitionsdepoterne.
Som det sidste på dagens historiske oplevelse skal vi se og høre når de 2 store kanoner affyres.
Rundvisningen er velegnet for hele familien.
Efter rundvisningen kan du nyde dine egen medbragte madpakke, som kan nydes ved de borde og bænke som står på fortets område eller i et af fortets to messer.