Skip to content

Kreativ skrivning med nye og gamle redskaber

Kreativ skrivning med nye og gamle redskaber

Slip fantasien løs og leg med sproget i dette anderledes skriveværksted, hvor vi eksperimenterer med alt fra fyldepenne og elektriske skrivemaskiner til Google Translate og vilde skriveøvelser.

Her handler det ikke om at stave rigtigt eller følge regler – men om at finde nye veje ind i det kreative sprog og opdage, hvad du vil sige og hvordan.

Vi dykker ned i poesi, korte fortællinger og finurlige ideer – og lader os inspirere af både moderne forfattere, ukendte tekster og vores egne oplevelser og tanker. Undervejs skaber vi små tekster og større værker – både hver for sig og sammen – og arbejder også med, hvordan tekst kan få form og udtryk gennem forskellige medier.

Undervisningen foregår på både dansk og engelsk – og du er meget velkommen til at skrive på det sprog, du føler dig mest hjemme i. Det kan være dansk, engelsk eller noget helt tredje. Tidligere hold har skrevet på flere forskellige sprog, og den sproglige mangfoldighed har kun gjort fællesskabet og teksterne endnu rigere.

Kurset er for dig, der er 15+ og nysgerrig på at skrive frit, vildt og på tværs af tid og teknologi. Du behøver ikke have skrevet før – bare du har lyst til at prøve!