I samarbejde med Glostrup kommune og sundhedsforvaltningen er det nu muligt at udbyde sang og stemmetræning for dig som har KOL, astma eller andre luftvejsproblemer. Kurset er forbeholdt deltagere som er bosiddende i Glostrup kommune.
Du tænker nok ikke på sang som det første, når du har en lungesygdom, men det hjælper faktisk rigtig meget at træne netop sådan noget som åndedræt, støtte og lydgivning, fordi du lærer, hvordan du skal udnytte den luft, du indånder bedre.
På sangkurset arbejder vi med, hvordan du kan trække vejret på en måde, så du ikke føler, at du skal hive efter vejret eller ikke har så meget luft til at tale/synge.
Derudover lærer du din stemme at kende. Dvs, hvordan du skal bruge den, for at den kommer til at lyde bedre, både når du taler og synger.
De teknikker du lærer under stemmetræningen, vil du kunne bruge overalt, hvor du færdes, og vi vil også bruge dem i de sange vi synger sammen. Det at synge sammen med andre er en glæde i sig selv, og du vil opleve et utroligt dejligt fællesskab, som rækker ud over den fysiske træning med kroppen og lungerne.
Sang og stemmetræning for KOL ramte er ikke tænkt som ”behandling”, men derimod som træning og socialt samvær, der giver glæde.
Vi træner 2 x 45 minutter 1 gang om ugen hver fredag fra kl. 11.45-13.30 (incl. pause på 15 min).
Ring gerne til underviser Anne-Marie Christiansen for at høre mere om, hvordan du kan have glæde af undervisningen.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Fredag 06.09.2024 | 11:45-13:25 | Glostrup Medborgerhus | Anne-Marie Christiansen |
2 | Fredag 13.09.2024 | 11:45-13:25 | Glostrup Medborgerhus | Anne-Marie Christiansen |
3 | Fredag 20.09.2024 | 11:45-13:25 | Glostrup Medborgerhus | Anne-Marie Christiansen |
4 | Fredag 27.09.2024 | 11:45-13:25 | Glostrup Medborgerhus | Anne-Marie Christiansen |
5 | Fredag 04.10.2024 | 11:45-13:25 | Glostrup Medborgerhus | Anne-Marie Christiansen |
6 | Fredag 11.10.2024 | 11:45-13:25 | Glostrup Medborgerhus | Anne-Marie Christiansen |
7 | Fredag 25.10.2024 | 11:45-13:25 | Glostrup Medborgerhus | Anne-Marie Christiansen |
8 | Fredag 01.11.2024 | 11:45-13:25 | Glostrup Medborgerhus | Anne-Marie Christiansen |
9 | Fredag 08.11.2024 | 11:45-13:25 | Glostrup Medborgerhus | Anne-Marie Christiansen |
10 | Fredag 15.11.2024 | 11:45-13:25 | Glostrup Medborgerhus | Anne-Marie Christiansen |
11 | Fredag 22.11.2024 | 11:45-13:25 | Glostrup Medborgerhus | Anne-Marie Christiansen |
12 | Fredag 29.11.2024 | 11:45-13:25 | Glostrup Medborgerhus | Anne-Marie Christiansen |
13 | Fredag 06.12.2024 | 11:45-13:25 | Glostrup Medborgerhus | Anne-Marie Christiansen |
14 | Fredag 13.12.2024 | 11:45-13:25 | Glostrup Medborgerhus | Anne-Marie Christiansen |
15 | Fredag 10.01.2025 | 11:45-13:25 | Glostrup Medborgerhus | Anne-Marie Christiansen |
Se alle Se færre |
Anne-Marie har en musikuddannelse fra Københavns Universitet med 10 års klassisk og 5 års rytmisk sangtræning. Dertil har hun et 22-årigt professionelt pædagogisk virke inden for sangsundervisning.