Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

twist stræk til motions hold

Hensyntagende BodyMind Pilates

Hensyntagende BodyMind Pilates

Dette hold henvender sig til dig, der har behov for et roligt og skånsomt træningstilbud, hvor der tages individuelle hensyn.

BodyMind Pilates styrker kroppens kerne – de dybe mave- og rygmuskler samt bækkenbunden – i tæt samspil med vejrtrækningen. Træningen foregår i et roligt tempo med fokus på stabilitet, styrke, balance og afspænding.

Hvordan foregår undervisningen?

Øvelserne tilpasses den enkelte deltagers formåen og eventuelle udfordringer, så alle kan være med uanset fysiske begrænsninger som fx rygproblemer, nedsat mobilitet eller generel smerteproblematik. Der skabes et trygt og respektfuldt træningsrum med tid til at lytte til kroppen og tage de nødvendige pauser.

Træningen afsluttes med guidet afspænding, som understøtter restitution og mental ro.

Nøgleord i BodyMind Pilates er vejrtrækning, koncentration, kontrol, balance, centrering og kropsbevidsthed – alt sammen med fokus på at skabe større velvære i både krop og sind.

Værd at vide

BodyMind Pilates er for dig, der ønsker et skånsomt og hensyntagende træningsrum. Du behøver ingen særlige forudsætninger – blot lysten til at styrke kroppen i dit eget tempo.

Filtrér
Motion og træning i København

MOTION, DANS OG YOGA

Se alle aktuelle kurser