Gå til indhold

Samarbejde med sundhedscentre

I samarbejde med kommunale sundhedscentre i København, Frederiksberg, Gentofte og Rudersdal kommune tilbyder FOF København og Nordsjælland specialhold i motion som opfølgning på genoptræning og andre forløb i forbindelse med sygdom.

Træning i Frederiksberg Sundhedscenter

Frederiksberg Kommune

I samarbejde med Frederiksberg Sundhedscenter tilbyder FOF København og Nordsjælland opfølgningshold efter endt genoptræning eller andre forløb i sundhedscentret.
Træning i Tranehaven Gentofte

Gentofte Kommune

I samarbejde med Tranehaven – Gentofte Kommunes Center for forebyggelse og rehabilitering – tilbyder FOF København og Nordsjællands specialhold for borgere, der har brug for et opfølgende tilbud efter endt genoptræning eller et andet forløb i Tranehaveregi.
Træning på sundhedscentre i Københavns Kommune

Københavns Kommune

I samarbejde med Københavns Kommune tilbyder FOF København og Nordsjælland specialhold til dig, der har brug for et opfølgende træningstilbud efter endt genoptræning eller et andet forløb i et af kommunens sundhedshuse – eller dig, der af andre grunde har brug for den samme type træning.
Træning i Teglporten Genoptræning i Rudersdal

Rudersdal Kommune

I samarbejde med Teglporten Genoptræning – Rudersdal Kommunes Center for forebyggelse og rehabilitering – tilbyder FOF København og Nordsjælland specialhold for borgere, der har brug for et opfølgende tilbud efter endt genoptræning eller et andet forløb i Teglporten-regi.

Om samarbejdet med sundhedscentre

Har du været igennem et genoptræningsforløb eller et andet træningsforløb i forbindelse med f.eks. KOL-, diabetes-, hjerte-, ryg-, kræftsygdom, hofte/knæoperation, overvægt- eller stress, og kunne du tænke dig at fortsætte din træning under kyndig vejledning?

FOF København og Nordsjælland tilbyder motionstræning til borgere efter endt genoptræning eller endt forløb i forbindelse med bl.a. stress, hjerteproblemer, hofte/knæoperationer, kræft, diabetes, KOL og overvægt.

Holdene er planlagt i samarbejde med de kommunale sundhedscentre, og de fungerer som en forlængelse af sundhedscentrenes tilbud. På den måde kan du fortsætte den samme type træning, som du kender fra dit forløb i sundhedscentret, og du kan blive på holdet, så længe du ønsker og har brug for vedligeholdende træning – sæson efter sæson.

Motion er med til at give energi og holde kroppen i gang, men faktisk er det det sociale, som får mange ældre til at holde fast i træningen på dage, hvor de ellers kunne have lyst til at blive hjemme.

Hvem kan deltage på disse specialhold?

Holdene er for borgere, som ikke kan deltage på vores 'almindelige' hold pga. et større behov for individuel vejledning og mere tid til de forskellige øvelser. De er særligt for dig, der har deltaget i et genoptræningsforløb eller et andet forløb i et sundhedscenter – men du kan også deltage på vores specialhold, hvis du har behov for den samme type træning, også selvom du ikke tidligere har været tilknyttet et forløb i et sundhedscenter.

Der kan være mange forskellige grunde til, at man kan have brug for at deltage på netop denne holdtype. Træningen hjælper f.eks. ældre til bedre at kunne klare hverdagens gøremål. Motionsvejlederen i en kommune kan f.eks. vejlede en borger til at komme i gang med motion på disse hold, hvis det viser sig at være det rette tilbud og det rette niveau.

Niveauet på vores specialhold ligger et sted mellem genoptræning og alle de forskellige motionstilbud, som mange ved egen hjælp tilmelder sig år efter år. I disse samarbejdstilbud er der mulighed for at få lidt ekstra hjælp og vejledning til at komme i gang, både i sundhedscenteret og hos FOF København og Nordsjælland. I dette regi er det samtidig også muligt at komme til en prøvetime, når der er behov for det.

Hvordan foregår træningen på specialholdene efter endt genoptræning?

FOF Københavns og Nordsjællands specialhold er altid små hold med maks. 8-10 deltagere, og der er derfor god tid til individuel vejledning.

Her træner vi bl.a. styrke, balance og kondition. Vi hjælper dig til at genopbygge eller vedligeholde dit træningsniveau og velbefindende, så du har mulighed for at opretholde en aktiv hverdag på trods af de udfordringer, du måtte have. På mange af holdene er der træningsmaskiner til rådighed, men ellers benyttes mindre rekvisitter som håndvægte, træningselastikker, balancepuder m.m.

Hvad er et sundhedscenter?

Et sundhedscenter varetager bl.a. genoptræning og andre sygdomsspecifikke og lægehenviste træningsforløb for kommunens borgere.

FOF København og Nordsjælland har mangeårig erfaring med at tilbyde specialhold i motion i samarbejde med kommunale sundhedscentre. Sammen hjælper vi borgere videre efter endt genoptræning eller andre træningsforløb i forbindelse med sygdom – helst i direkte forlængelse af det kommunale træningstilbud, hvor borgernes motivation er størst. Vi prioriterer, at undervisningen foregår i genkendelige omgivelser, gerne i selve sundhedscentrene, og med den rette fagperson som underviser.

Det tætte samarbejde med sundhedscentrene betyder også, at vi har mulighed for at udvide med flere hold, når der mangler ledige pladser, og at vi opretter nye holdtyper, hvis der mangler opfølgningshold til en bestemt patientgruppe.

Hvem er min underviser?

Når du deltager på et af vores specialhold i motion, undervises du altid af uddannede fysioterapeuter eller psykomotoriske terapeuter med flere års professionel erfaring bag sig. På vores yogahold undervises du af uddannede yogaundervisere. Du kan læse mere om den enkelte underviser under hvert hold.

Hvor kan jeg gå til træning på specialhold?

Undervisningen foregår for det meste i sundhedscentrene, men den kan også foregå i andre lokaler i kommunerne. Lige nu tilbyder vi hold i Frederiksberg Kommune, Gentofte Kommune, Rudersdal Kommune og Københavns Kommune. Læs mere om de forskellige tilbud under hver kommune.

Hvordan bliver jeg tilmeldt?

Her på hjemmesiden kan du se en oversigt over alle vores specialhold fordelt på de forskellige kommuner. For at blive tilmeldt, skal du tale med vores fagkonsulent, som kan være med til at vurdere, hvilket forløb der vil egne sig bedst for dig.

Vil du vide mere?

For nærmere information og tilmelding, kontakt fagkonsulent Charlotte Riveri på tlf. 4596 0125 eller cr@fof-kn.dk.

FOF København og Nordsjællands partnerskaber

Læs mere om vores andre samarbejdspartnere her.