Skip to content
Foredrag om den svenske forfatter til bla Mummitroldene Tove Jansson

Kometer og kunst - Tove Jansson for voksenlæsere

Kometer og kunst - Tove Jansson for voksenlæsere

Uanset om man er stor Tove Jansson fan eller bare nysgerrig, så kan man roligt læse videre, hvis man som menneske foretrækker store spørgsmål frem for små, er æstetisk eller filosofisk af sind eller bare holder af at læse sig til nye tanker og horisonter.
 
I disse år udkommer Tove Janssons noveller, fortællinger og romaner for voksne for første gang på dansk. Og samtidig genudgives de originale Mumibøger, der kan læses af større børn såvel som af voksne.
Samtidig er den biografiske roman Efterårsbogen af Johanna Venho, der elegant væver Janssons virkelige liv sammen med fiktionen, netop udkommet. 
Men hvad er det, der gør, at Tove Jansson bliver ved med at fascinere - og at hendes forfatterskab i disse år går sin sejrsgang ikke mindst hos voksne læsere?
 
Over to forårsaftener dykker vi med litterat og litteraturformidler Lea Fløe Christensen ved roret ned i Tove Janssons bøger set fra voksenlæserens perspektiv. For mens den finske forfatter og billedkunstner på een gang var dybt forankret i og påvirket af sin tid - fremstår hun samtidig i sine eventyrlige såvel som sine realistiske universer som tidløs og evigt aktuel. 
 
21. marts
Store spørgsmål i bløde kroppe 
Vi dykker ned i de første af de genudgivede Mumibøger, især med fokus på Kometen kommer og Troldkarlens hat. 
 
18. april
Kunstnersind 
Med udgangspunkt i Billedhuggerens datter og Ærligt spil bliver vi klogere på det Janssonske syn på kunst, kærlighed og glæden ved en smuk sten. 

Man kan med fordel læse en eller flere af de nævnte værker, men det er ikke en nødvendighed. Kurserne er en uformel blanding af oplæg, oplæsning, anbefalinger og fælles refleksioner. Her vægtes nysgerrige refleksioner og personlige læsninger mindst ligeså højt som fakta og analyse.  

Lea Fløe Christensen er litterat og litteraturformidler. Hun var i 2023 nomineret i Blixenprisens kategori Årets litteraturformidler og har i over 10 år holdt litterære foredrag, hvor hun har gjort det til sit speciale at kombinere det litteraturvidenskabelige med personlige læsninger og entusiastiske anbefalinger.

Se også vores andre foredrags - og debatarrangementer her