Skip to content
Lær at tegne på kursus hos FOF

Klassisk tegning og modellering fra portræt til buste

Klassisk tegning og modellering fra portræt til buste

Holdet er for dig, der både vil lære at tegne og modellere portrætter. De første gange, vi mødes, skal vi kun tegne. Du medbringer mindst 6 fotos/print i A4-format af den person, du vil portrættere. Vedkommende skal være fotograferet forfra, bagfra, i profil fra begge sider samt oppe og nedefra. Sørg for, at billederne er skarpe og belyst, så karaktertrækkene er tydelige. Som en del af tegneundervisningen vil du hver gang blive stillet nogle opgaver, der træner din evne til at se, forstå og gengive dit motiv. Efter 4 gange med tegning, går vi over til modellering. Vi arbejder i stentøjsler, begitning og glasering. Modelleringsarbejdet strækker sig over 3 undervisningsgange, og herefter tørrer dit værk i løbet af påsken, hvor vi alligevel holder ferie. Når vi mødes efter påske, brænder og glaserer vi.

I alt er der 8 undervisningsgange af 3 timers varighed. Undervisning foregår 7 gange med Christina Bredahl Duelund, efterfulgt af brænding og glasering med Bente Kirketerp. Vi ses i Byens Hus i Hellerup. Materialer til lerarbejdet er inkluderet i prisen.