Skip to content
Tekstiltryk-med-broderi - Jette Braun

Tekstiltryk og broderi

Tekstiltryk og broderi

Tekstiltryk og broderi med tid til fordybelse.

På disse 2 lørdage kommer du til at arbejde med både tekstiltryk og broderi. Den første lørdag er det tekstiltryk med simple trykteknikker der er på programmet. 
Du afprøver forskellige måder at trykke på og slutter dagen med at trykke dit eget stof. Som trykklodser kan du bruge, hvad du har i huset, det kan være et stykke bølgepap, et låg, en prop. Alt der kan sætte et aftryk kan bruges. Gå på jagt efter sjove ting. Vi låner hos hinanden.

Du bruger dit eget trykte stof til dit broderi. Det færdige stof kan fx monteres til et billede eller en lille dimsedutpung. 

Den anden lørdag er det broderi der er på programmet. Selvom du ikke har broderet før kan du sagtens være med. Vi starter med at lære lidt om broderisting og hvordan de kan bruges. Bagefter vælger du hvilke af dine trykte stoffer du vil arbejde med. Undervejs får du selvfølgelig sparring på hvordan opgaven kan gribes an.

På kurset er der tid og ro til fordybelse i de forskellige teknikker.

Før kursusstart får du tilsendt materialeliste. Der vil være en mindre materiale udgift (max. 100 kr.) til fælles materialer.

 

Se vores andre kurser indenfor syning og tekstile fag her