Skip to content
Guidet vandretur i Folehaven-skov

Folehave Skov: Historiens grønne skatkammer

Folehave Skov: Historiens grønne skatkammer

Kom med på vandretur i Folehave Skov og hør om, hvordan skov og landskab har forandret sig drastisk op gennem tiden i takt med menneskets brug af naturens ressourcer og ændringerne i vores natursyn. Vi kommer forbi bronzealderhøje, varierede skovlandskaber, Kongens Dam og von Linstows gravminde og hører om skovene som kongens fadebur, om skovgræsning og kulsvidning – samt indførelsen af den ordnede skovdrift, som har præget skovene helt frem til i dag, hvor biodiversitet og rewilding er kommet i højsædet.

Fortæller er Jon Voss, museumsinspektør, historiker, Museum Nordsjælland. 

Mødested: Folehave Skov. P-pladsen på sydsiden af Folehavevej, ca. 200 m øst for Lille Frises Eng (nær bålpladsen og lejrpladsen) – kig efter det hvide skilt.


6 ture og foredrag om Hørsholm-området

Hørsholm-området er blandt landets smukkeste egne. Og så gemmer den på noget af den mest spændende Danmarkshistorie. I denne række foredrag og vandringer får du serveret fascinerende fortællinger om de konger, dronninger, bønder og borgmestre, der formede Hørsholm og omegn. Det sker i selskab med dygtige historikere fra Hørsholmarkivet og Museum Nordsjælland, der bringer dig tæt på fortiden - og gør dig hjemmevant i dit lokalområdes historie.

Det er både muligt at booke plads på enkelte af arrangementerne - eller at få mængderabat ved at booke hele pakken. Uanset hvad du vælger, kommer du tæt på de historiske spor og fortidige begivenheder, der gemmer sig i Hørsholms, Rungsteds, Usserøds og Vallerøds bygninger, veje og naturområder.

Kend din Hørsholm historie - 6 foredrag og byvandringer - Alle 6 foredrag til en billigere pris!

Du kan også tilmelde dig turene/foredragene enkeltvist her:

Din lokalhistorie – på en time

På besøg hos arbejderne: Fabrikker og arbejderboliger i Usserød

De skabte nutidens Hørsholm

Rungsted: Fiskerlejet, der blev ferieparadis og villaområde