På dette smykke-hold har du mulighed for en hyggelig aktivitet med din teenager. Lær hvordan man designer en ring i juvelervoks og få indblik i, hvordan guldsmeden arbejder, når han/hun har støbt sit design i sølv og skal til at færdiggøre det. Vi skal bl.a. skære i voks, samt save og file i sølv. Efter endt kursus står du med en unik sølvring i dit eget design.
Har I prøvet selv at lave en sølvring? Design i voks og færdiggør i sølv.
1. dag lærer I ringdesign i juvelervoks.
2. dag får I jeres ringe tilbage i sølv og nu lærer I, hvordan man færdiggør en støbt sølvring.
Ingen forkundskaber nødvendige.
Materialeudgifter fra ca. 190 kr. afregnes med underviser efter forbrug.