Skal vi hjælpe mennesker til at dø, og hvad sker der, hvis vi gør det? Aktiv dødshjælp er ikke lovligt i Danmark og det betyder, at mennesker, som ønsker at ende deres eget liv, søger til udlandet, “klarer det selv” eller lider i ensomhed med deres dødsønske – uden at de nødvendigvis får den tilstrækkelige livshjælp.
Freja Polonius fulgte i et år sin ven, Preben Nielsen, der efter en arbejdsulykke var lammet fra halsen og ned. Hun ville prøve at forstå, hvorfor han gerne ville dø, og hvorfor vi ikke tillader aktiv dødshjælp i Danmark. Historien er et gribende livtag med den danske holdning til aktiv dødshjælp – og en nu tavs mands endegyldige bidrag til en debat, han insisterede på at deltage i.
Frejas personlige erfaring som ven og vidne til Prebens død belyser behovet for en nuanceret debat om de etiske, juridiske og følelsesmæssige aspekter af aktiv dødshjælp og stiller spørgsmålet: Hvordan skal vi som samfund håndtere denne komplekse problemstilling? Dertil taler Freja også helt generelt ind i det pres, der kan opstå når pårørende er meget udmattede i en traumatiseret situation.
Foredraget er en ekstraordinær fortælling om venskab, frihed og kærlighed, samt om retten til at nægte at tage sin skæbne på sig. Det åbner for en dyb diskussion om livets afslutning og de universelle spørgsmål, der berører os alle.
Om Freja Polonius
Freja Polonius har været ved sin ven Prebens side gennem hans sidste tid. Hun har fulgt – og udfordret – hans valg om aktiv dødshjælp, og hun har på helt tæt hold oplevet, hvad der sker med et menneske og dets nærmeste pårørende i dødens venterum. Freja stiller skarpt på aktiv dødshjælp og assisteret selvmords mange facetter og kompleksitet, og hun sætter spørgsmålstegn ved, hvor grænsen for selvbestemmelse går, og om vi i Danmark er dygtige nok til at udøve den nødvendige livshjælp.
