Skip to content
Tur til Kullen i Sverige

Kullen og kaffe i Sverige

Kullen og kaffe i Sverige

En skøn dag i Sverige med Hanne Birgitte og Anders Grøndahl og FOF Nordsjælland.

Bustur til Mölle, Kullen, Arild og Flickorne Lundgrens berømte kaffestue i staudehaven på Skäret ved Skälderviken. Et helt andet, klippefyldt landskab ved havet end det, som vi er vant til i Nordsjælland.

I Sverige kører vi langs kysten op imod slottet Sofiero, hvor vi gør et kort stop hos naboen, Brödkultur. Her kan vi købe flotte stenovnsbrød og kager med hjem. Så går turen til fiskerbyen Mölle, der ligger som et amfiteater for foden af Kullen. Anders fortæller om historien og landskaberne undervejs.

Ankomst Mölle ca. 12.30. Ved bordene i Mölle Havn nyder vi et par glas vin og Hanne Birgittes små italienske godbidder. Der er også tid til at slentre en tur i havnen. Derefter kører vi op til Flickorne Lundgrens kaffestue, som er Sveriges ældste (1938). Her er vi et par timer og drikker kaffe, spiser en sandwich og nyder et af de berømte vanilje-hjerter ude i den skønne have med stauderne, hvor den velsmagende Zoega-kaffe som altid serveres i bulede kobberkedler. Vi sidder i haven hvis vejret tillader det.

Klokken 16.00 kører vi ned om Arild med sine skønne haver og udsigter. Vi gør et kort stop over byen og det er muligt at strække benen. Sidst på dagen kører vi videre til Kullen-klippen.
 
Mødested: Kl. 9.00 kører bussen fra Hellerup St. (bussiden). Bussen samler endvidere op kl. 9.30 foran Fritidshuset, Vestre Stationsvej 12, Rungsted Kyst. Vigtigt: Husk ved tilmelding at oplyse hvor du står på bussen. 
Forventet ankomst i Hellerup ca. 20.30.

Inkl. i pris:
Pris inkl. guidet heldagstur i bus, et par glas vin og italienske godbidder undervejs, kaffe, vaniljehjerte og sandwich i Flickornes Lundgrens kaffestue.
VIGTIGT: Gyldigt pas eller kørekort SKAL medbringes og forevises chaufføren ved påstigning af bussen.