Skip to content

Udfordringen Kina

Udfordringen Kina

Jan Larsen, Udfordringen Kina 

Af Emilie Munk Porsmose, foredragsanmelder
Billede af Emilie Munk Porsmose

Foredragssalen i Odense var netop blevet fyldt, da foredragsholder Jan Larsen begyndte sit oplæg. Oplægget var om Kina og deres styrker og udfordringer fortalt at en mand, som har opholdt sig seks år i landet. I salen var den gode og afslappede stemning ikke at tage fejl af, og Jan Larsen tog sig også tid til at svare på opklarende spørgsmål fra publikum. 

Jan Larsen

Jan Larsen er tidligere Asien korrespondent for Danmarks Radio med bopæl i Beijing. Han var den første korrespondent fra DR i Asien, og han varetog jobbet fra 2005-2011. Når man bruger så lang tid i et land, bliver man også nødt til at kunne sproget. Igennem fem år lærte han sproget af intet mindre end 16 forskellige undervisere. Han fik dog at vide, at han var for gammel til at lære alle 47.035 tegn, så han nøjedes med at lære sproget, hvilket også var en udfordring i sig selv.

I 2011 valgte han at rykke teltpælene op og flytte tilbage til Danmark igen. Men selvom han kom væk fra det pulserende byliv i Beijing, savnede han stadig Kina. Han valgte derfor at starte et helt nyt kapitel som foredragsholder om Kina. Og netop hans foredrag om Kina byder på alt lige fra præsidenten Xi Jinping, provinserne, corona, kvinderettigheder og censur. 

Lever i en osteklokke

En bemærkelsesværdig historie var snakken om censuren i Kina. Kineserne bor i en form for osteklokke, hvor der ikke kommer nogen information ud eller ind, som er dårligt for Kinas omdømme. Eksempelvis var det under coronakrisen svært at finde tal på hvor mange, der var døde af virussen.

"Da jeg første gang købte en avis og kom hjem, så kunne jeg se at der manglede nogle sider. Jeg gik tilbage i kiosken og sagde, at der måtte have været sket en fejl. Så kigger hun på mig med et undrende blik, som om – er du ny her?"

Også kinesernes manglende adgang til medier som Twitter, Google eller Facebook gør det svært at få nyheder udenfor landegrænserne. Første gang Jan skulle købe en avis, oplevede han for alvor censuren, og han troede, at der måtte have været sket en fejl. ”Da jeg første gang købte en avis og kom hjem, så kunne jeg se, at der manglede nogle sider. Jeg gik tilbage til kiosken og sagde, at der måtte have været sket en fejl. Så kigger hun på mig med et undrende blik, som om – er du ny her?”, fortalte han, mens der bredte sig en latter i lokalet.

Alt i alt var det et godt og spændende foredrag, hvor man gik derfra klogere, end da man kom. Jan Larsen formåede at fange publikum med en blanding af humor og seriøsitet, hvilket gjorde, at man følte sig tilpas i hans selskab.

 

Hej, jeg hedder Emilie Munk Porsmose, og jeg læser journalistisk ved Syddansk Universitet. Jeg er en af foredragsanmelderne ved FOF i Odense, da jeg nyder at få nye perspektiver på verden. I min fritid går jeg på aftenskole, hvor jeg lærer russisk hver torsdag.