Skip to content
Heidi Jørgensen FOF Pilates Odense

Sov godt igen

Sov godt igen

Søvn er vores livsfundament, men i det digitale og hyperaktive samfund er vi i fuld gang med at underminere den. Alt for mange ved alt for lidt om, hvad søvn er og hvorfor vi egentlig sover – HVOR vigtig søvnen rent faktisk er for os mennesker både fysisk og mentalt? For lidt søvn kan ifølge søvnforskere sættes i direkte forbindelse til udbredelsen af psykiske lidelser som angst og depression og til sygdomme som kræft og alzheimers. 
Samtidig får flere mennesker svært ved at falde i søvn og oplever at ligge lysvågen midt om natten. Faktum er desværre, at alt for mange danskere klager over både søvnmangel, søvnbesvær og søvnløshed.
Der kan heldigvis gøres noget ved det - og ret enkelt! Men det kræver den rette viden.
I dette foredrag deler søvnvejleder Heidi Jørgensen de mest tankevækkende ting omkring søvn og den seneste forskning på området. Hun deler historier og indblik i egne klienters rejse ud af søvnløshed og deler sine mest effektive værktøjer, så publikum får masser af brugbare ting med hjem, så de kan sove godt … igen.