Skip to content
Vinsmagning-odense-fof

Vinkursus

Vinkursus

Lær at bedømme og sætte ord på vin

I dette forløb behøver du ingen forudsætninger for at deltage – blot en god gang nysgerrighed! 

Du lærer at smage, bedømme og ”sætte ord” på en vins kvalitet ud fra nogle kriterier, som kan være ukendte for selv de mere rutinerede smagere. Vores menneskelige sanser er skarpere, end de fleste tror. Med ganske lidt træning vil du blive overrasket over, hvordan du vil blive i stand til at vurdere ting som garvesyre, frugtsyre, duft, fylde, alkohol, længde på eftersmag m.v. På baggrund af disse forhold, tager vi skridtet videre og arbejder også med vin- og madsammensætning.  

Undervejs kommer vi omkring vinlande som Frankrig, Italien, Spanien og den oversøiske verden. Vi taler om forhold som jordbund, klima, druer og måder at lave vin på. Det hele foregår i en afslappet atmosfære, hvor der ud over en analytisk tilgang også skal være plads til at nyde vinene. Vi smager 4 vine per undervisningsgang.

Udgift til vin kr. 75,- pr. gang afregnes direkte med underviseren, der er sommelier.