
FOF Køge Bugt
Du behøver hverken kunne nå dine tæer eller stå på hovedet for at få glæde af yoga! I Ellehuset i Køge er der plads til alle, uanset alder, erfaring og smidighed. Vi arbejder med styrke, balance og vejrtrækning i et hyggeligt fællesskab, hvor der også er plads til et smil.
Du kan gå til yoga i Ellehuset i Ellemarken i Køge. Her mødes vi om glæden ved bevægelse, nærvær og fællesskab i en tryg og hyggelig atmosfære, hvor der er plads til forskellige kroppe og niveauer.
Yoga er for alle – også dig, der aldrig har prøvet det før, eller som tænker, at du ikke er smidig nok.
På holdet møder du mennesker i forskellige aldre og med forskellige erfaringer. Øvelserne tilpasses den enkelte, så du kan deltage på dine egne præmisser og få glæde af yogaen, uanset dit udgangspunkt.
Du får trænet hele kroppen med fokus på styrke, smidighed, balance og kropsbevidsthed. Samtidig arbejder vi med åndedrættet og med at finde ro gennem bevægelse og afspænding.
Yogaen giver dig mulighed for både at udfordre kroppen og mærke efter, hvad den har brug for. Målet er, at du går fra undervisningen med en god fornemmelse i kroppen og mere ro i hovedet.
Vi begynder med opvarmende øvelser, der gør kroppen klar til bevægelse. Derefter arbejder vi med en blanding af dynamiske yogastillinger, hvor vi bevæger os, og statiske stillinger, som vi holder i længere tid.
Åndedrættet er en naturlig del af øvelserne, og vi kommer hele kroppen igennem hver gang. Til sidst sænker vi tempoet med blide stræk og en afsluttende afspænding.
Undervisningen foregår i en afslappet atmosfære, hvor der er plads til både koncentration, bevægelsesglæde og et godt grin.
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere