Skip to content
Barsels keramik FOF Herning

NYHED - Barselskeramik - kreativt frirum med baby

Barselskeramik – kreativt frirum med baby

Torsdag formiddag kl. 9.00–11.00

Velkommen til et hyggeligt og kreativt keramikforløb for dig, der er på barsel og gerne vil fordybe dig i ler – med baby på armen eller i barnevognen.

Her får du en rolig og fleksibel introduktion til håndbygningsteknikker som pølseteknik, pladeteknik og modellering. Der er plads til både begyndere og dig, der har prøvet ler før.

Du kan lave fx:

  • Kopper, små skåle eller vaser
  • Navneskilte, uroelementer eller figurer til børneværelset
  • Fod- og håndaftryk i ler – en fin barselsklassiker
  • Gaveidéer til bedsteforældre eller dåbsgaver

Tag gerne din mødre/fædre gruppe med og få en fælles, kreativ oplevelse – eller kom alene og mød andre i samme livssituation. Vi tilpasser undervisningen til dagsformen – både din og babys. Der er god plads til pauser, amning/flaske og bleskift, og en uformel stemning hvor alle babylyde er velkomne.

Praktisk:

  • Medbring tøj der må blive beskidt og gerne et tæppe til baby.
  • Ler købes hos underviseren (pris oplyses ved første mødegang).
  • Glasering foregår på holdets sidste mødegang.
  • Du er meget velkommen til at tilmelde dig flere forløb i træk, hvis du får lyst til mere keramik.

Kom og få hænderne i ler, lær nye teknikker og nyd et kreativt åndehul i barselsboblen sammen med andre forældre.

Information

  • Dato 30.10.2025-20.11.2025
  • Adresse FOF Kursuscenter
    Torvet 12
    7400 Herning
  • Lokale Værkstedet, 1. sal
  • Bemærkninger Materialeudgifter er ikke medregnet i kursus prisen og afregnes direkte med underviseren.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 30.10.2025 09:00-11:00 FOF Kursuscenter Katrine U. S. Andersen
2 Torsdag 06.11.2025 09:00-11:00 FOF Kursuscenter Katrine U. S. Andersen
3 Torsdag 13.11.2025 09:00-11:00 FOF Kursuscenter Katrine U. S. Andersen
Se alle Se færre
Keramik Katrine

Katrine U. S. Andersen

Hej! Jeg hedder Katrine, og jeg brænder for keramik. Som uddannet bioanalytiker har jeg et øje for detaljen, men det er gennem kreativt håndværk, at jeg virkelig finder glæde. Jeg har tidligere afholdt workshops i strik, hækling, tufting og tekstilreparation, men min største passion er keramik – især drejning.

På mine kurser lærer du at arbejde med ler fra bunden, udforske forskellige teknikker og skabe dine egne unikke keramikstykker. Uanset om du er nybegynder eller har erfaring, er der plads til dig.

Se mere af mit arbejde på Instagram: @katrineurskovkeramik

Jeg glæder mig til at dele min passion med dig.