På denne hyggelige og lærerige workshop over to dage får du en praktisk introduktion til keramikkens verden. Du lærer både at forme dine egne små værker i ler og at dekorere dem med farverige og legende teknikker.
Del 1: Vi former med hænderne
Vi starter fra bunden med den grundlæggende pladeteknik, hvor du lærer at arbejde med udrullede ler plader. Du kan lave dine egne unikke emner såsom:
Krus, kopper og tandbørsteholdere
Små vaser eller urtepotter
Skåle, fade og enkle beholdere
Du får en grundig introduktion til materialet og teknikken, og der er god tid til at eksperimentere med former og ideer.
Del 2: Vi dekorerer med begitning
Når dine emner er blevet lederhårde, er det tid til at give dem farve og personlighed! Vi udforsker flere kreative begitningsteknikker, blandt andet:
Sgraffito (en ridseteknik hvor mønstre afsløres under overfladen)
Transferdekorationer med mønstre og billeder
Penselarbejde og fri maling med begitning
Andre sjove og eksperimenterende metoder
Denne dag handler om at lege med udtryk og udvikle din egen stil. Der kræves ingen forudgående erfaring – kun lysten til at være kreativ!
Workshoppen er for begyndere – alle kan være med, uanset om du aldrig har prøvet keramik før. Vi arbejder i et trygt og afslappet tempo, hvor der er plads til både fordybelse og leg.
Medbring: Avispapir
Materiale udgift: Afregnes direkte med underviseren.
Afhentning: Det færdigbrændte aftales med underviseren og kan afhentes på FOF-kontoret i tidsrummet mandag til torsdag mellem kl. 8.00 og 15.00.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 29.11.2025 | 13:00-16:00 | FOF Kursuscenter | Kathrine Bruun |
2 | Søndag 30.11.2025 | 13:00-16:00 | FOF Kursuscenter | Kathrine Bruun |