Skip to content

Vi er i fuld gang med at planlægge efterårssæsonen, tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked som en af de første. Har du spørgsmål eller lignende er du altid velkommen til at kontakte os på info@fofherning.dk eller 97 22 47 44

Tilmeld nyhedsbrev
Gå til motion og træning i FOF

Pilates for begyndere

Pilates er for dig, der ønsker mindre stress, færre skavanker og en flot rank kropsholdning. Pilates-øvelserne er velgørende for krop og sind og træner især din kerne, som består af de dybe mavemuskler sammen med musklerne nærmest rygsøjlen.

Efter ganske få gange til pilates, vil du opleve, at pilates-træning bare én gang om ugen kan gøre en forskel. Vi bruger bevidst åndedrættet i øvelserne, så træningen giver et dejligt flow. Vi afslutter træningen med en velgørende afspænding.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 18.01.2024 17:30-18:40 FOF Kursuscenter Dorthe Vang
2 Torsdag 25.01.2024 17:30-18:40 FOF Kursuscenter Dorthe Vang
3 Torsdag 01.02.2024 17:30-18:40 FOF Kursuscenter Dorthe Vang
Se alle Se færre

Dorthe Vang

Motion og bevægelse har altid været en del af mit liv, både i fritiden og gennem tidligere arbejde, dog mest med styrketræning i fokus, men jeg oplever, at pilates hjælper på ens overordnet velvære. Denne følelse har jeg et ønske om at videregive til andre. Jeg er certificeret pilates instruktør med uddannelse fra TROMBORG pilates- og yogastudio i Silkeborg. Derudover er jeg certificeret BASI (Body Arts and Science International®) instruktør ved BASI pilates Europa, København/München.

I min undervisning starter vi fra bunden med basale øvelser og øget sværhedsgraden i takt med, at deltagerne bliver mere rutineret. Vi vil arbejde med styrke - ud fra deltagernes kernemuskulatur, balance, smidighed og koordination. Åndedrættet bliver bevidst brugt i øvelserne, hvilket vil give et behageligt flow i udførslen. Undervisningen er opdelt i opvarmning, øvelser og til sidst afspænding/udstrækning, således at deltagerne forlader undervisning med en følelse af velvære.