Skip to content

Vi er i fuld gang med at planlægge efterårssæsonen, tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked som en af de første. Har du spørgsmål eller lignende er du altid velkommen til at kontakte os på info@fofherning.dk eller 97 22 47 44

Tilmeld nyhedsbrev

Blid og hensynstagende yoga (H) v.Heidi Jensen

I yoga arbejder vi med kroppen, åndedrættet og tankens kraft.

Timen startes ud med grounding på yogamåtten, oftest med en vejrtrækningsøvelse. Vi laver blide og rolige opvarmende øvelser og får lidt bevægelse i kroppen. De fleste yogastillinger foregår siddende eller liggende, hvilket virker afstressende og giver dig roen. Yin yoga Stillingerne bliver ofte holdt mellem 3-5 minutter, da vi arbejder med bindevævet. Når du ligger i lange, blide, nærende stillinger sker der det, at du strækker dit bindevæv.  Yang yoga (hatha) elementer trækkes også ind  i timen som et flow af bevægelser, hvor du styrker kroppens muskler sener og led. Timens fokus er at skabe en følelse af nærvær og ro i din krop. Meditation vil ofte indgå som en naturlig del af timen.  Timen sluttes altid af med en afspænding. Stille musik kan forekomme, da det kan have en beroligende og afslappende effekt. 
Der bliver lagt vægt på at lytte til kroppen og mærke efter. 

Undervisningsformen bærer præg af ro og fordybelse, hvor du får et selvkærligt pusterum i hverdagen og en mulighed for at lade yogaen bringe dig ned i kroppen. I mine timer vil der være tid til den enkelte - det vil være tilpasset dig og dine behov.  Særligt egnet til dig, som har brug for at få ro i kroppen, dig, som gerne vil lære at slappe af – og rigtig godt egnet til dig, som har en travl og stresset hverdag.

Der benyttes yogamåtte, tæppe og evt. yogapølle, bælte og blok.  

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 09.04.2024 14:45-16:15 FOF Kursuscenter Heidi Jensen
2 Tirsdag 16.04.2024 14:45-16:15 FOF Kursuscenter Heidi Jensen
3 Tirsdag 23.04.2024 14:45-16:15 FOF Kursuscenter Heidi Jensen
Se alle Se færre

Heidi Jensen

Jeg er uddannet yin-, yang yoga og meditationslærer. Jeg har altid nydt bevægelse især i form af løb og cykling og finder stor glæde i naturen. I yogaen føler jeg mig hjemme. Her oplever jeg, hvordan kroppen og sindet arbejder sammen som en harmonisk enhed, og hvordan den harmoni forplanter sig i hele nervesystemet, når vi dyrker yoga regelmæssigt. Kropslig og mental velvære hænger sammen, og i yogaen plejer og nærer vi begge dele.

Yogaen har været en øjenåbner for mig, og jeg ønsker derfor at formidle glæden og effekten videre. 

I mine timer er der plads til alle, og stillingerne tilpasses den enkeltes krop - det skal føles godt at være netop dig. Min mission er, at du går fra yogatimen med øget velvære og indre ro.