Skip to content
Dyrk Yoga i FOF

Sommer YIN YOGA WORKSHOP - Tarm Mejeriet

Tag en velfortjent pause fra hverdagens tempo med Sommer Yin Yoga i Herning. I den vestlige verden lever mange et travlt og udadvendt liv – præget af yang-energi. Yin yoga er det modsatte: stille, fordybende og indadvendt. Her får du mulighed for at skabe balance mellem krop og sind gennem blide og dybe stræk, som holdes i flere minutter ad gangen.

I Yin Yoga arbejder vi ikke aktivt med musklerne, men giver i stedet kroppen et åndehul til at slippe spændinger og stress. Når du opholder dig i stillingerne 3-5 minutter, stimuleres bindevævet og nervesystemet falder til ro. Du vil opleve en følelse af ro, nærvær og en fornyet energi i kroppen.

Vil du gerne lære at meditere, men har svært ved at finde ro i stilheden, kan Yin Yoga være en ideel måde at forberede krop og sind på. Sommer Yin Yoga er for alle – både begyndere og øvede – der ønsker en blid og nærende praksis i et roligt tempo.

Som deltager på kurset vil du:

  • Få redskaber til at skabe ro og balance i kroppen

  • Opleve dyb afspænding gennem lange, blide stræk

  • Lære at give slip på spændinger og stress

  • Styrke din kropsbevidsthed og indre ro

Praktisk information:
Medbring: Yogamåtte, 1-2 tæpper, 1 yogablok samt et par lune sokker.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 28.06.2026 09:00-10:30 Kulturhuset Mejeriet Michelle Mylius Jor
Michelle underviser ved FOF Herning

Michelle Mylius Jor

Har mere end 20 års erfaring med undervisning og vejledning i krop, kost og sind.
Jeg er en ildsjæl, der brænder for at hjælpe andre til at få det bedre både fysisk og mentalt. Min undervisning er også naturligt præget af mine mange kompetencer.
Bevægelse er en naturlig del af min hverdag. Jeg er især stor fan af pilates og yoga, der for mig er forbundet med bevidsthed, balance, ro, kærlighed og liv. 
Når jeg underviser, er det min mission at skabe livsglæde og ro i sindet. Jeg ønsker at give kursisterne tryg og glad undervisning med inspiration til selvkærlighed.

I 2014 tog jeg springet som fuldtidsunderviser, og FOF har været med fra starten. Det startede med pilates, og det er fortsat på programmet. Der er gennem tiden kommet mange flere hold på planen  - også under FOF's faner.

Nu er der også hold i Skjern, Troldhede, Kibæk og Sønder Felding - Så vel mødt til endnu en skøn sæson.