Skip to content

Vi er i fuld gang med at planlægge efterårssæsonen, tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked som en af de første. Har du spørgsmål eller lignende er du altid velkommen til at kontakte os på info@fofherning.dk eller 97 22 47 44

Tilmeld nyhedsbrev
Gå til Yoga hos FOF

Yin Yoga sommerforløb - Tarm

Er du morgenfrisk og med på lidt sommeryoga?

Vi mødes 3 søndage i juni i Kulturhuset Mejeriet og laver noget dejlig Yin Yoga.

Du vil opleve en yogaform, som består af blide, dybe stræk, som holdes længe, ofte i flere minutter.
I yin yoga er der ingen muskulære udfordringer. Tværtimod giver vi musklerne og kroppen et åndehul og en mulighed for at give slip på spændinger og stress. 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 02.06.2024 09:00-10:30 Kulturhuset Mejeriet Michelle Mylius Jor
2 Søndag 09.06.2024 09:00-10:30 Kulturhuset Mejeriet Michelle Mylius Jor
3 Søndag 16.06.2024 09:00-10:30 Kulturhuset Mejeriet Michelle Mylius Jor
Michelle underviser ved FOF Herning

Michelle Mylius Jor

Har mere end 20 års erfaring med undervisning og vejledning i krop, kost og sind.
Jeg er en ildsjæl, der brænder for at hjælpe andre til at få det bedre både fysisk og mentalt. Min undervisning er også naturligt præget af mine mange kompetencer.
Bevægelse er en naturlig del af min hverdag. Jeg er især stor fan af pilates og yoga, der for mig er forbundet med bevidsthed, balance, ro, kærlighed og liv. 
Når jeg underviser, er det min mission at skabe livsglæde og ro i sindet. Jeg ønsker at give kursisterne tryg og glad undervisning med inspiration til selvkærlighed.

I 2014 tog jeg springet som fuldtidsunderviser, og FOF har været med fra starten. Det startede med pilates, og det er fortsat på programmet. Der er gennem tiden kommet mange flere hold på planen  - også under FOF's faner.

Nu er der også hold i Skjern, Troldhede, Kibæk og Sønder Felding - Så vel mødt til endnu en skøn sæson.