Skip to content

Vi er i fuld gang med at planlægge efterårssæsonen, tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked som en af de første. Har du spørgsmål eller lignende er du altid velkommen til at kontakte os på info@fofherning.dk eller 97 22 47 44

Tilmeld nyhedsbrev

Yogalates - En kombi af yoga og pilates

Få det bedste ud af yoga og pilates på ét hold! 

Undervisningen med pilates vil starte med basale øvelser, og vi vil øge sværhedsgraden i takt med, at deltagerne bliver mere rutinerede. Vi vil arbejde med styrke ud fra deltagernes kernemuskulatur, balance, smidighed og koordination. Åndedrættet bliver bevidst brugt i øvelserne, hvilket vil give et behageligt flow i udførslen.

Efter pilates øvelserne, vil deltagerne gå over til yoga, som vil give både krop og sind en lille pause. Deltagerne vil blive guidet i nogle dejlige stillinger, som giver kroppen nogle kærlige stræk og indre opmærksomhed. Vi vil i disse stillinger bevæge os med blide bevægelser og et langsomt tempo. Her arbejdes med dybe vejrtrækninger, som genopbygger og restituerer nervesystemet. Yogaformen vil blive en blanding af blid Hatha, Yin og restorativ.

Hver gang afslutter vi med en dejlig lang afspænding.
Her får du dobbelt op på undervisere; Dorthe Vang er pilates underviser og Lone Vang underviser i den gode yoga.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 17.01.2024 17:00-18:30 FOF Kursuscenter Dorthe Vang
2 Onsdag 24.01.2024 17:00-18:30 FOF Kursuscenter Lone Vang
3 Onsdag 31.01.2024 17:00-18:30 FOF Kursuscenter Dorthe Vang
Se alle Se færre

Dorthe Vang

Motion og bevægelse har altid været en del af mit liv, både i fritiden og gennem tidligere arbejde, dog mest med styrketræning i fokus, men jeg oplever, at pilates hjælper på ens overordnet velvære. Denne følelse har jeg et ønske om at videregive til andre. Jeg er certificeret pilates instruktør med uddannelse fra TROMBORG pilates- og yogastudio i Silkeborg. Derudover er jeg certificeret BASI (Body Arts and Science International®) instruktør ved BASI pilates Europa, København/München.

I min undervisning starter vi fra bunden med basale øvelser og øget sværhedsgraden i takt med, at deltagerne bliver mere rutineret. Vi vil arbejde med styrke - ud fra deltagernes kernemuskulatur, balance, smidighed og koordination. Åndedrættet bliver bevidst brugt i øvelserne, hvilket vil give et behageligt flow i udførslen. Undervisningen er opdelt i opvarmning, øvelser og til sidst afspænding/udstrækning, således at deltagerne forlader undervisning med en følelse af velvære.