Skip to content
Få franskundervisning i FOF

Fransk 1

Dette kursus henvender sig til dig, der aldrig har haft fransk før eller har haft fransk for en del år siden.
Vi starter helt fra bunden, og gennem små tekster lærer du at bruge det franske sprog i hverdagssituationer. Der fokuseres på mundtlig fransk. Endvidere vil det være muligt at komme ind på emner som f.eks. kulturelle forskelle, som er gode at have kendskab til, hvis man skal på ferie eller forretningsrejse til Frankrig.

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 19.02.2024 17:00-18:40 FOF Kursuscenter Mia Quade
2 Mandag 26.02.2024 17:00-18:40 FOF Kursuscenter Mia Quade
3 Mandag 04.03.2024 17:00-18:40 FOF Kursuscenter Mia Quade
Se alle Se færre
Mia Quade underviser ved FOF Herning Ikast og Skjern

Mia Quade

Jeg hedder Mia og har i det meste af mit liv boet i Herning. Jeg er adopteret fra Korea hvorfra min interesse for det koreanske køkken er opstået. 
Det meste af mit liv har jeg interesseret mig for det franske sprog, som jeg startede med at lære i ungdomsskolen i 8. klasse. Lige siden har jeg beskæftiget mig med de franske verber. Først som valgfag i folkeskolen, HF, dernæst HIH og sidenhen flere udlandsophold af kortere eller længere varighed. 

Jeg har siden endt uddannelse i 2002 arbejdet med franske og tyske kunder og min passion ligger bare i det sproglige. En af mine missioner er at lære så mange som muligt at tale fransk, da jeg synes, det er verdens smukkeste sprog. Jeg har ikke nogen fast drejebog for undervisningen, men synes det er sjovt at lære fra mig og vil tilpasse undervisningen til elevernes behov samtidig med at de stille og roligt avancerer i niveauet i et tempo, alle kan være med i. Det er vigtigt for mig, at eleverne har det sjovt og føler sig trygge men at de selvfølgelig også føler de får noget ud af undervisningen.