Kulturhøjskolen
På vores populære Kulturhøjskole bidrager vi med vigtige emner med nogle af landets absolut bedste foredragsholdere. Tag med på denne perlerække af foredrag og få nye viden, indsigt og lær mere om verden omkring dig.
9/1 Vandaben ryster barnetro
Foredraget om videnskabsthrilleren Vandaben. Vandaben udkom i april 2023 og har skabt røre flere gange i Go ‘morgen Danmark og som forfatterinterviews i radio og podcasts. Og det er ikke kun, fordi romanen bringer læseren ud i åndeløs spænding på et delfincenter på Sinaihalvøens sydspids og en udgravning efter rester af fortidsmennesker i ørkenen ved det Afrikanske Horn.
Vandaben er en videnskabsthriller, der med afsæt i forskning og fakta stiller spørgsmålet: Hvad kan gå galt? Romanen og foredraget åbner øjnene for, hvad menneskets grådighed og blinde fokus på videnskabens muligheder kan ende i. Vi fascineres af genteknologiens muligheder for at genoplive uddøde mammutter ud fra gammelt dna. Hvad nu, hvis det er intelligente væsener, mennesket forfædre, næste gang? Hvad kan de bruges til? Hvad kan gå galt?
I årtier har vi holdt delfiner i fangenskab for underholdningens skyld og for at studere dem. Nu slippes de fri over alt i verden. Hvad har de lært af os? Spækhuggerangreb på sejlbåde i Middelhavet er måske første tegn på ændret adfærd. Hvad bliver det næste? Ifølge vandteorien foregik menneskets sidste evolutionsfaser i havet. Beviserne er overvældende. Måske er det derfor, du har ondt i ryggen? Vil miljøaktivisme udvikle sig til miljøterrorisme? Hvor langt vil du selv gå for det, du tror på?
Claus Due, forfatter og forsker
16/1 Sektens greb
Med udgangspunkt i Camilla Louise Johnsons barske erfaringer, fortæller hun, hvordan at man bryder med sekteriske miljøer, og hvilke konsekvenser det har for de mennesker, der ikke længere ønsker at være en del af et lukket fællesskab. Camilla Louise tager os med ind i en ellers lukket verden, og gør os klogere på mekanismerne bag de lukkede fællesskaber - og på de store konsekvenser det har for børn og unge, når systemet svigter, og voksne undlader at reagere. Camilla Louise Johnson er forfatter til selvbiografien "Svært barn har mange navne", som handler om et liv præget af stærk religiøsitet, psykiske overgreb, svigt, misbrug og ensomhed.
Dette er et hjerteskærende og personligt foredrag om svigt, overgreb, hjernevask - og det at slippe ud af en religiøs sekt, og en rørende historie om at finde en ny identitet og plads i samfundet
Camilla Louise Johnson, forfatter og generalsekretær i organisationen InsideOut
23/1 Norden i verden: Et foredrag om de nordiske landes sikkerhedspolitik samt nordisk samarbejde
Sverige og Finland er på vej ind i NATO. Det ændrer med et slag de geopolitiske realiteter i det nordiske område. For første gang i århundreder er de nordiske lande samlet i samme allianceblok. Det skyldes ikke mindst, at det også er første gang i århundreder, at de nordiske lande har et bare tilnærmelsesvist ens syn på deres sikkerhedspolitiske udfordringer.
Det er en udvikling, der har været længe undervejs. Fra ca. midten af 1800-tallet har nordismen - ideen om de nordiske landes samhørighed og fællesskab - stået stærkt. Men på det sikkerhedspolitiske område har samarbejdet imidlertid været mere udfordret. Helt tilbage fra 1864 hvor svenskerne lige akkurat ikke kom Danmark til hjælp i krigen mod Preussen, Østrig og det Tyske Forbund. Under 2. verdenskrig hvor det ikke gik meget bedre, og hvor de nordiske lande stod splittede, da Tyskland besatte Danmark og Norge og da Sovjet angreb Finland. Og under og efter den Kolde Krig hvor de nordiske lande måske nok kunne samarbejde om freds- og konfliktløsning langt fra Nordens grænser, men til stadighed førte meget forskellige politiker overfor Sovjet og senere Rusland.
Dette foredrag stiller skarpt på de aktuelle sikkerhedspolitiske omvæltninger forbundet med Sverige og Finlands NATO-medlemskab, og sætter det ind i en historisk kontekst.
Mikkel Runge Olesen, seniorforsker
30/1 Det evige øjeblik
Ethvert fotografi har en enestående historie. Temperaturen er 41 grader Celsius, den fugtige tropiske luft er tyk af støv og aske, som sætter sig i Jans klistrede hår, i hans svedige ansigt, i hans tørre svælg og i sit gennemvædede tøj, som han for længst har opgivet at holde bare nogenlunde rent.
Den ramme stank af udefinerbar blandet herkomst torturerer næseborene. En bedaget, skarpladt Kalashnikov med revnet kolbe dingler fra en vissen gren, klar til at blive brugt, hvis nabostammen angriber igen. Larmen fra de mange langhornede køer som er Mundaristammens eneste eksistensgrundlag er øredøvende. Der hersker en på samme tid rolig, men anspændt og kaotisk stemning. Alle er på vagt.
Midt i dette inferno sidder en smuk kvinde svøbt i et laset stykke stof med små røde prikker. Hun observerer ham nysgerrigt i absolut stilhed tilsyneladende uden at sanse de mange fluer, som sværmer om hendes øjne, næse og mund.
Deres blikke mødes og hendes kridhvide tandsæt åbenbares i et stort smil. Uden helt at vide hvorfor giver Jan hende sit kamera, og hun tager som det mest naturlige et foto af ham. Hun vender forsigtigt kameraet om på en både uventet og usædvanlig raffineret, feminin facon og ser fotografiet.
Jan fortæller de ofte overraskende historier bag nogle af hans bedste fotografier udgivet i hans bog.
Jan Tvernø, eventyrer og foredragsholder
6/2 Ukraine i Europæisk historieskrivning
Hvorfor kan Putins Rusland ikke lade Ukraine i fred? Er der en vej til at stoppe krigen?
Både Rusland og Ukraine har religiøse rødder i Kijev-Rus riget, der opstod i 900-tallet. Nordiske vikinger var med dengang. Den ortodokse kirke i Kijev-Rus repræsenterer den delte, fælles historie for Rusland, Belarus og Ukraine. Siden har Rusland, Litauen, Polen og Østrig-Ungarn på skift haft kontrollen med store ukrainske områder. I dag er ukrainernes kosak-fortid et nationale samlingspunkt. Historien om ukrainernes vej til en stolt og demokratisk nationalisme er lang, broget og indviklet. Den handler især om alt det, der skete med det ukrainske område i det 20. århundrede frem til opløsningen af Sovjetunionen i 1991.
Flemming Ytzen, journalist og foredragsholder
13/2 Indenfor stregerne i Vestre fængsel
Kom med indenfor murene i Danmarks største arresthus, når Kasper Købke gennem sit underholdende, fascinerede og ordrige foredrag uden tvivl får dig til at spidse ører.
Med sin tegneblyant har prisbelønnet Kasper Købke skabt en yderst detaljerede visuel historie fra Vestre Fængsels begyndelse i 1895 og frem til i dag. Som en del af fængslets faste udsmykning er det et værk som alle indsatte møder – enten på vej ind eller ud af fængslet. Derfor fortæller værket både historien om hvor man befinder sig – men påminder også én om, hvad der er at kæmpe for ude på den anden side af murene.
Du vil gennem det detaljerede værk, komme helt tæt på Vestre Fængsel – ikke mindst på Kaspers research, hvor han bl.a., som én af de få, har fået adgang til Fængslets fire fløje, gange, afdelinger, celler, områder og alt derimellem, for at kunne skabe Vestre Fængsels historie gennem næsten 130 år.
Kasper Købke, prisbelønnet kunstner og foredragsholder
27/2 “Nej, ikke en tysker!”
Med de ord modtog Preben Elkjær i 1979 meldingen om at Danmark havde fået en ny landstræner – og at det var tyske Josef Emanuel Hubertus Piontek. Han indvarslede nye tider for et talentfuldt landshold, hvis potentiale så langt fra var blevet indfriet af forgængerne. Fem år senere deltog Danmark i sin første EM-slutrunde – og yderligere to år senere i sin første VM-ditto. Der var Danish Dynamite all over.
Piontek indførte en professionalisme, der ikke var set før i rødt og hvidt, men hans ansættelse var faktisk sket to år efter, at DBU – efter en lang, sej kamp – havde besluttet at indføre betalt fodbold. Indførelsen af den betalte fodbold og ansættelsen af Sepp var startskuddet til en eksplosiv (og økonomisk skrøbelig) periode i dansk klub- og landsholdsfodbold. På den ene side var der store slutrunder og de første tegn på at dansk klubfodbold kunne præstere i Europa – på den anden side overambitiøse satsninger og lurende konkurser.
Foredraget tager dig med på hele turen fra Sepp Piontek til Ståle Solbakken og giver et 360 graders perspektiv på professionaliseringen af dansk fodbold og konsekvenserne både på og udenfor banen. Foredraget vil være krydret med en masse gode historier, eksempler og legendariske både spillere og kampe. Og til slut vil der blive givet et bud på, hvor dansk fodbold er på vej hen i dag.
Simon Kratholm Ankjærgaard, journalist, historiker og forfatter
5/3 Bob Dylan
Til foredraget deler Jan rejseminder og indtryk fra steder, der har haft en betydning for Bob Dylans udvikling som kunstner. Fra barndommen i ødemarken, til New Yorks storbyjungle og isoleret liv med kone og børn i Woodstocks mørke skove.
Foredraget tydeliggør således den rolle, sted og miljø har spillet for Dylan. Foredraget ledsages af en række musikeksempler som bliver underbygget med en lang række billeder.
Jan Jessen, historiker og foredragsholder
12/3 Andreas Mogensen
Du skal høre om Andreas Mogensen, får en status over hele missionen.
Michael Linden-Vørnle, cand.scient og ph.d. i astrofysik og forfatter
19/3 Det er kvinder som mig, de kalder ofre
For at belyse kærlighedens kraft, udfordringerne ved kulturforskelle og den hårde kamp mod social kontrol. Razans rejse fra Irak til Danmark startede da hendes familie giftede hende væk som 13-årig. Hun blev mor i en ung alder, oplevede utallige udfordringer på flugt og endelig hendes integration i Danmark.
Men gennem alt dette nægtede hun at se sig selv som et offer. I stedet fandt hun styrken til at tage sin skæbne i egen hånd, opnå uddannelse og bygge en fremtid for sig selv og sine børn. Dette foredrag vil ikke kun fortælle Razans historie men vil også inspirere og oplyse om vigtigheden af personlig styrke, vilje og mod til at overkomme alle odds.
Razan Haugaard, forfatter og foredragsholder
2/4 Tyrkiet 100 år: Fremgang, kupforsøg og den ambivalente relation til Vesten
I oktober 2023 var det nøjagtigt 100 år siden, at landsfaderen Mustafa Kemal Atatürk stiftede republikken på grænsen mellem Europa og Mellemøsten. Siden er befolkningstallet vokset fra 13 til 85 millioner, og Atatürks vision om Tyrkiet som en vestligt orienteret og sekulær republik er (i hvert fald for en tid) blevet overtaget af præsident Erdogans drøm om et stærkt muslimsk samfund.
Efter mere end 20 år ved magten har Erdogan overgået selv landsfaderen Atatürk som Tyrkiets længst siddende leder. Men trods en snæver valgsejr i 2023, viste valgresultatet, at mange tyrkere ønsker en ny start for deres land i kølvandet på flere år med skyhøj inflation og et konfliktfyldt forhold til EU.
Så hvilken retning vælger Tyrkiet for sit andet århundrede? Og hvad betyder udviklingen for os i Europa og Vesten? Efter at have rejst flere gange i landet i forbindelse med valget i 2023, tegner freelancejournalist Birk Sebastian Kotkas et portræt af det splittede land på kanten af en ny start.
Birk Sebastian Kotas, journalist og foredragsholder
*Der tages forbehold for ændringer!
