Hvis du tager de fleste af dine billeder på grøn AUTO, så er dette kurset for dig. Her lærer du at bruge de halvautomatiske programmer, får kendskab til de væsentligste knapper og hvordan du gør brug af de forskellige indstillinger, så du bliver endnu bedre til at forstå dit kamera. Du bliver også fortrolig med eksponeringstrekanten, så du ved at indstille ISO, blænde og lukkertid kan tage billeder på manuel indstilling. Emner som hvidbalance, fokusering og lysmåling gennemgås også.
Praktiske fotoøvelser, opgaver samt fremvisning af deltagernes billeder indgår undervejs. Medbring kamera og manual. Husk opladet batteri! Evt. computer.
Dit kamera skal kunne tage billeder på både manuel (M) og halvautomatiske indstillinger.
Billederne tages fortrinsvis udendørs, så husk tøj der passer til årstiden.