
FOF København og Nordsjælland
Lær at afsløre skjulte motiver og aflæse mennesker som en efterretningsofficer. Oplev Jasper Hartmann i et fascinerende foredrag om troværdighed, adfærd og manipulation hos FOF København og Nordsjælland.
Vi er glade for igen at byde den populære foredragsholder Jasper Hartmann velkommen hos FOF København og Nordsjælland!
Til dette foredrag vil du bl.a. lære, hvordan du hurtigt kan afkode en persons intentioner og adfærdsmæssige anormaliteter baseret på efterretningsfærdigheder og med simple teknikker afgøre, om vedkommende er troværdig over for dig.
Jasper Hartmann har dyb indsigt i efterretningstjenesternes arbejde, og de teknikker, du får indsigt i under foredraget, bliver dagligt brugt i spionverden. Det er teknikker, du bl.a. kan bruge i dit arbejdsliv til at få information ud af andre, uden at stille et eneste spørgsmål.
Hvorfor skal du være opmærksom, når en person gemmer tommelfingeren eller ruller læberne indad?
Hvad er den sande mening bag ordene 'faktisk', 'tror' og 'bare lige'?
Hvorfor skal du bruge 'cross-channel-analysis', når du skal analysere en persons adfærd?
Hvorfor er det, at vi ikke kan stole blindt på kropssprog?
Hvordan kan man bruge udsagn bedre end spørgsmål?
Uanset om du arbejder med mennesker eller ej, vil viden om aflæsning af menneskelig adfærd give dig en fordel i både dit arbejds- og privatliv.
Du får naturligvis rig lejlighed til at stille spørgsmål til Jasper Hartmann.
Jasper Hartmann (tidl. Jasper Frost) er direktør i ALPHA Human Resilience Group. Han er en internationalt anerkendt og eftertragtet underviser og foredragsholder inden for HUMINT (human intelligence – interpersonelle efterretningsfærdigheder) herunder elicitering, strategic questioning, tactical behavioural analysis og situational awareness. HUMINT er en af de vigtigste grene inden for efterretningsarbejdet. Jasper Hartmann er uddannet af førende instruktører, der underviser eller har undervist hos bl.a. CIA, US Naval Intelligence, FBI Counterintelligence, Navy Seals og ATF m.fl.
Foredrag med Jasper Hartmann hos FOF København og Nordsjælland