Skip to content
Hensyntagende motion hos FOF København

Senior Fitness

Senior Fitness i Frederiksberg Kommune

Senior Fitness er et træningstilbud for ældre borgere i Frederiksberg Kommune, som enten har gennemført et genoptræningsforløb i Frederiksberg Sundhedscenter, eller som har brug for den samme type opfølgningshold.

Ønsker du at styrke formen og holde din krop i gang? På FOF Københavns Senior fitness-hold kan du vedligeholde og forbedre din muskelstyrke, kondition og balance, så du bliver bedre i stand til at opretholde en aktiv hverdag.

Senior fitness-holdene er tilrettelagt i samarbejde med Frederiksberg Sundhedscenter og er små specialhold med maks. 8-10 deltagere pr. hold. Underviserne er uddannede fysioterapeuter eller psykomotoriske terapeuter, og du kan gå til Senior fitness på Dronningensvej 4 eller Sophie Amalie Gården på Rådmand Steins Alle 24.

På Dronningensvej har vi Senior fitness-hold med forskelligt fokus som f.eks. styrke- og balancetræning med eller uden gangredskaber samt KOL-lungetræning og et rent mandehold. Alle hold starter med en grundig opvarmning efterfulgt af træning i maskiner. Træningen varieres med brug af træningsrekvisitter som håndvægte, elastikker, bolde mv. Der afsluttes med strækøvelser.

På Sophie Amalie Gården har vi udover styrke/balance-hold også yogahold.

Vores deltagere fortæller, at det at træne sammen med andre i samme situation som dem selv på små hold, motiverer dem til at komme ud ad døren og vedligeholde den gode vane med at træne. At træne holder ikke kun kroppen i gang, men bidrager også til øget livskvalitet.

Se alle holdene herunder, hvor du også kan læse mere om underviserne. Der er løbende optag på holdene, og du har mulighed for at fortsætte på holdet, så længe du ønsker. Prisen vil blive beregnet ud fra det antal mødegange, der er tilbage på holdet, når du tilmelder dig.

For at blive tilmeldt, skal du tale med vores fagkonsulent, som kan være med til at vurdere, hvilket hold vil egne sig bedst til dig. Kontakt Elizabeth Ulrich Brydesen på tlf. 45960125 eller eub@fofkbh.dk for mere information og tilmelding.

Denne video kan du kun se, hvis du accepterer alle cookies.

Filtrér
  1. 1
  2. 2