Skip to content

Vi er glade for at kunne genåbne fra den 17. januar! Husk mundbind og gyldigt coronapas.

Læs mere her.
Syng med Nordsjællands Gospelkor i FOF Nordsjælland

Nordsjællands Gospelkor

Nordsjællands Gospelkor

Nordsjællands Gospelkor er et etableret kor, hvor flere af os har sunget sammen i mere end 12 år. Vi har et unikt sammenhold, og vi arrangerer private sammenkomster så som korweekend, fester osv. Det gode sammenhold skyldes i høj grad vores meget dygtige, inspirerende og inkluderende korleder, Susanne Wiik Kalvåg, og vores fantastiske pianist Martin Bjørn Nilsson, der altid er veloplagt og spiller, så englene synger med. 

Vi bliver flere gange om året hyret til at synge ved festlige lejligheder. Hen over sommeren 2019 har vi sunget til flere bryllupper og en barnedåb. Korets repertoire er derfor alsidigt, fra svedig og svingende gospel til pop og jazz. Vi indstuderer koncentreret vores nye sange og har et højt detaljeniveau. Du opnår den bedste korrutine, hvis du har en høj mødestabilitet og investerer lidt tid til at indøve repertoiret hjemme.

Koret har pt. ca. 60 medlemmer med høj mødestabilitet, og vi garanterer, at du går opløftet og glad hjem.

Der er ingen optagelsesprøve til koret, så hvis du har lyst til at investere din tid seriøst i et dejligt og livligt kor, så kom og syng med os.