Skip to content
Gå til engelskundervisning hos FOF

Engelsk

Lær engelsk fra bunden eller genopfrisk gloserne – engelskundervisning på aftenskole

Tag et sprogkursus i engelsk, og bliv klædt på til at begå dig i England, USA og andre engelsktalende lande. Engelsk er det tredje mest talte sprog i verden, og ved at tage et kursus i engelsk på aftenskole, kan du forbedre både dine mundtlige og skriftlige færdigheder.

Hos FOF Nordsjælland kan du få engelskundervisning på flere niveauer. Skal du lære engelsk forfra eller genopfriske dit engelsk, vil et A-niveau formentlig være passende for dig. Dette niveau af engelskundervisning tager mest af alt fat på hverdagssamtaler, lytteøvelser og lettere grammatik. Vores B-niveauer er undervisning i engelsk for dig, som ønsker at videreudvikle ordforrådet og kunne tale flydende i hverdagssituationer. Nogle sæsoner tilbyder vi desuden C-niveau, som er sprogkursus i engelsk, der vil gøre dig i stand til at læse krævende tekster samt forstå og forklare komplekse problemstillinger. Denne engelskundervisning er for dig, som vil være i stand til at diskutere og argumentere flydende på engelsk.

Hvilket niveau skal jeg vælge?

Vi har lavet en guide til dig med udførlige beskrivelser af niveauerne på vores sprogkurser – se niveaubeskrivelserne her. Du er også meget velkommen til at kontakte den enkelte underviser for at høre nærmere om niveauet på et specifikt hold.

Her har vi engelskundervisning

FOF Nordsjælland tilbyder engelskundervisning i Hillerød, Charlottenlund, Gilleleje, Fredensborg, Hellerup og Værløse. Du kan læse mere om undervisningen, tider og materialer under det enkelte hold.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål i forbindelse med valg af sprogkursus, er du velkommen til at kontakte os på kontakt.nordsjaelland@fof.dk eller tlf. 3963 7010.

Filtrér