Skip to content
FOF Sønderjylland Douro Floden

Dourofloden - bus-og skibsrejse

Douro-floden - Portvinsruten
8-dages bus- og skibsrejse

Afrejse d. 10. august 2024 
Afslappet stemning om bord og spændende landgange ved smukke byer og historiske seværdigheder er, hvad denne rejse byder på. At sejle på floden Douro er noget ganske særligt. Den 900 km lange flod bugter sig forbi landskaber med tusindvis af grønne vinmarker, idylliske småbyer, middelalderborge og skove. 
Kombinationen af den skiftende natur langs flodens løb og de spændende landgange med vinsmagninger og kulturelle oplevelser er ganske unik og ubeskrivelig. Det skal oplevelse, ses og mærkes. 

Med udgangspunkt i portvinens fortryllende hjemby Porto sejler vi til nogle af regionens dejligste byer såsom Lamego og Vila Real, ligesom vi skal opleve Guimarães, Portugals vugge, og Salamanca på en ekstraudflugt. Undervejs kommer vi naturligvis også tættere på den traditionsrige fremstilling af portvine, ligesom vi skal smage på de gyldne dråber. 

Dag 1
Vi flyver fra Billund til Porto med en mellemlanding undervejs. Ved ankomsten kører vi til bydelen Vila Nova de Gaia, hvor vores skib MS Miguel Torga venter på os. Fra skibet er der udsigt til Porto, Portugals næststørste by, som ligger på den modsatte flodbred. Vi bliver indkvarteret i vores kahytter, og herefter er det muligt at besigtige skibet og nyde en tur på soldækket inden rejsens første middag i skibets stemningsfulde restaurant. Skibet ligger i Porto natten over. 

Dag 2 
Langs kajen i Vila Nova de Gaia ligger mere end 50 forskellige portvinshuse. Efter morgenmaden besøger vi en af de mange portvinskældre, hvor vi smager på den verdensberømte vin. Vi tager på byrundtur i Porto, som er en utrolig smuk og charmerende by og på UNESCO’s Verdensarvsliste. Vi går gennem den gamle bydels kvarter og nyder de mange smukke gamle huse i smalle gader og ser nogle af de gamle portvinskældre.
Efter frokost om bord på skibet tager vi afsked med Porto og sejler i et behageligt tempo gennem Douro-dalen. Vi nyder de enestående landskaber, de dramatiske skråninger og de smukke vinterrasser fra første parket på skibets soldæk. Skibet lægger til land for natten i Douro-distriktets hovedstad Régua. Middag efterfulgt af musik og dans om bord.    

Dag 3
Fra morgenstunden tager vi på udflugt til den hyggelige by Vila Real, hvor der tidligere boede mange adelsfamilier. Udenfor byen ligger den verdensberømte vingård Solar de Mateus, som er afbildet på etiketten på den velkendte Mateus rosévin. Slottet er som taget ud af et eventyr med smukke, udskårne trælofter, imponerende halls og et fantastisk bibliotek.
Vi går en tur gennem vingårdens fornemme park, inden vi igen går om bord på skibet i Pinhão og nyder den videre sejlads forbi de berømte stejle vinmarker, der dækker Douro-flodens bredder. Terrasserne er her op til 700 m høje. 
Vi ankommer til Vega de Terron, også kaldet ”Porten til Spanien”. Efter middagen om bord hygger vi os med flamencoshow. Trampende hæle, guitarrytmer, klap, kraftfuld sang og smældende kastagnetter udtrykker dansens elegance og temperament. 

Dag 4
Endnu en prægtig dag på Douro-floden venter os. Og på dagens udflugt kører vi til Spaniens maleriske by Salamanca, der gennem mere end 400 år har været byens sæde for et af Europas mest berømte og højest ansete universiteter. Vi oplever også byens historiske bydel, der er på UNESCO’s Verdensarvsliste. I bymidten findes Plaza Mayor med det elegante rådhus og de flotte arkader, der er prydet med mange smukke detaljer og udskæringer. 
Frokosten nydes på en god, lokal restaurant, inden der vil være tid på egen hånd i den skønne by. Sidst på eftermiddagen er vi tilbage på skibet i Barca d’Alva, hvor middagen venter. Om aftenen er der underholdning om bord.

Dag 5
Vi nyder sejladsen om morgenen til Ferradosa. Undervejs sejler vi forbi Pocinho-slusen, som sænker skibet hele 22 m ned. I Ferradosa tager vi på udflugt langs Portvinsruten med temaet "Vine fra Porto". Vi kører ad snoede veje til de små landsbyer flot beliggende midt i vinområdet. Vi besøger en af de portugisiske vingårde og smager på den herlige vin, mens vi nyder omgivelserne. 
Senere går vi om bord igen og nyder den videre sejlads mod Pinhõa, og om bord på skibet nyder vi turens gallamiddag med en 4-retters menu. 

Dag 6
Dagens udflugt går til Lamego, som ligger idyllisk omringet af vinmarker midt i Douros øvre floddal. Byens helt store seværdighed er den berømte pilgrimskirke fra 1800-tallet, Nossa Senhora dos Remédios, som skiller sig ud med sin hvide facade. Fra kirken går der en imponerende baroktrappe med 686 trin ned til byen, hvor du også vil have lidt tid til egne udfoldelser. Vi går om bord igen i Régua og nyder eftermiddagssejladsen til Porto. Om aftenen venter der os en traditionel folkloreaften.

Dag 7
Skibet lægger til i Porto, og vi bruger formiddagen til en tur til Guimarães, også kendt som ”den portugisiske nations vugge”, da byen har spillet en stor rolle i Portugals grundlæggelse.  På turen besøger vi de slikfarvede huse i den UNESCO-beskyttede gamle middelalderbydel, og det er ikke svært at forstå hvorfor, når man færdes i den skønne by. Tilbage på skibet nyder vi en dejlig frokost, og eftermiddagen bruges til at udforske Porto på egen hånd. 
Om aftenen nyder vi rejsens sidste middag, inden der er aftenunderholdning om bord.

Dag 8
Efter en oplevelsesrig rejse forlader vi skibet om morgenen og kører til lufthavnen, hvorfra vi flyver til Billund.

Forbehold vedr. flodkrydstogter
Der tages forbehold for ændringer i sejlplanen som følge af vandstanden og strømforholdene på Douro-floden. Vær endvidere opmærksom på, at udflugterne kan køres i en anden rækkefølge end ovennævnte. Denne ændring giver ikke ret til efterfølgende kompensation.

Pris pr. person 
I delt dobbeltkahyt - B-kahyt: kr. 17.295,- 
Tillæg for enkeltkahyt - B-kahyt: kr.   4.895,- 
Tillæg for kahyt øvre dæk - M-kahyt: kr.   1.395,- 
Tillæg for kahyt øvre dæk - A-kahyt: kr.   1.995,- 

Afbestillingsforsikring 15%.

Inkluderet i prisen
Fly Billund/Kastrup – Porto t/r
Bus til transfer og udflugter 
7 nætter på skibet
Helpension om bord 
1 x gallamiddag
Velkomstdrink 
All inclusive om bord fra kl. 11.00-23.00
1 x byrundtur i Porto
1 x udflugt til Lamego
1 x udflugt til Guimarães
1 x udflugt til Portvinsruten
Alle passager- og havneafgifter
Kuffertservice ved ind- og udskibning
Rejseleder på hele rejsen

Beskrivelse af skibet MS Miguel Torga
Franskejet, moderne 4-stjernet flodkrydstogtskib med plads til ca. 132 passagerer. MS Miguel Torga er bygget i 2017, og det er et dejligt skib fordelt på tre dæk. Kahytterne er fordelt på nedre dæk, mellemste dæk og øvre dæk. Alle kahytter har to separate senge eller en dobbeltseng, bad og toilet, hårtørrer, tv og værdiboks. Kahytterne på øvre og mellemste dæk har vinduer, der kan åbnes. 
På øvre dæk finder du ud over kahytter skibets restaurant, hvor alle måltider om bord serveres. På mellemste dæk er der ud over kahytter ligeledes reception og lounge med bar. På soldækket er der udeområde med stole og liggestole samt en lille swimmingpool. Herfra kan du nyde de skønne landskaber under sejlads og ved anløb. 

Ønsker du at benytte liggestole eller swimmingpool på soldækket, så medbring et håndklæde.

Der er trapper mellem etager samt elevator.

Forplejning om bord: Helpension med morgenbuffet, frokost og aftenmenu. 

Drikkevarer inkluderet: Skibets vin, øl og vand fra kl. 11.00-23.00.

All inclusive om bord: Vin, øl, vand, sodavand og 1 kop kaffe til frokost og aften. I baren fra kl. 11.00-24.00 også alkohol, mousserende vin og hedvin (gælder ikke specialmærker og årgangsvine).

Tre kahytkategorier
A: Dobbeltkahyt på øvre dæk med stort panoramavindue, to separate senge eller en dobbeltseng, bad og toilet, hårtørrer, tv og værdiboks.

M: Dobbeltkahyt på øvre dæk med et stort vindue, to separate senge eller en dobbeltseng, bad og toilet, hårtørrer, tv og værdiboks.

B: Dobbeltkahyt på nedre dæk med et lille vindue, to separate senge eller en dobbeltseng, bad og toilet, hårtørrer, tv og værdiboks.


Diverse informationer 
Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i program og flytider. 

Beregn ca. 30 euro pr. person til drikkepenge til personalet på skibet (ikke inkluderet).

 

Information

  • Dato 10.08.2024-17.08.2024
  • Adresse Billund Lufthavn
  • Bemærkninger GIBA Travel er teknisk rejsearrangør.Tilmeldingen er bindende og vores almindelige afbestillingsregler er derfor ikke gældende. Eventuelle tilkøb afregnes direkte med GIBA Travel.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 10.08.2024 08:00-08:45 Billund Lufthavn Gina Banke
2 Søndag 11.08.2024 08:00-08:45 Gina Banke
3 Mandag 12.08.2024 08:00-08:45 Gina Banke
Se alle Se færre
FOF Sønderjylland Gina Banke

Gina Banke

Det fynske rejsebureau GIBA Travel arrangerer rejser til en stor del af Europa. 
Ejeren Gina Banke har boet i mere end 16 år i Frankrig og har i alle årene arbejdet inden for turist- og vinbranchen. Hun er rejseleder på mange af rejserne - især vinrejserne til Frankrig - men også til Italien, Tyskland og Spanien. 
Samtidig er Gina Banke også foredragsholder med bl.a. vinrejser men også vinsmagning og madlavning på programmet. 
GIBA Travel arrangerer kvalitetsrejser inden for områderne kultur, velvære, opera, krydstogt og gourmet til et modent publikum. 
Rejserne er med oplevelser ud over det sædvanlige og med et højt fagligt indhold. 
GIBA Travel benytter sig af erfarne rejseledere med en faglig viden inden for området.
”Det er ren forkælelse og godt tilrettelagte og varierede programmer,” siger mange, der har rejst med GIBA Travel siden begyndelsen. Og noget er der om snakken!
GIBA Travel mener, at alle engang imellem har brug for at blive forkælet på den ene eller anden måde:
Få fast chauffør, udflugter med guider, kulinariske oplevelser, ny viden om kultur og historie og se og oplev
noget, du ikke finder andre steder. Noget, der er skønt at glæde sig til, dejligt, mens det varer, og rart at tænke tilbage på.