Skip to content
FOF Sønderjylland München bygninger

München - BMW - Audi og FC Bayern

München - BMW - Audi og FC Bayern

6-dages busrejse – afrejse d. 5. november

En spændende og anderledes rejse til München. Undervejs besøger vi ”Det Grønne Citadel” i Magdeburg, og i München ser vi den gamle bydel med dens smukke huse, utallige kirker, flotte pladser og hyggelige storbystemning. Vi er på BMW’s hjemmebane, og vi skal se mange flotte biler og det spændende museum med de mange modeller lige fra motorcykler, biler og til den berømte BMW 328, der dominerede racerbanerne i en lang årrække. Inden vi forlader München, besøger vi Allianz Arena, der blev bygget færdig i 2005 i forbindelse med, at Tyskland skulle afholde VM i fodbold. I dag er den stadion for de to fodboldklubber TSV 1860 og - som de fleste danskere kender - FC Bayern München. Og ikke mindst byder turen også på et besøg på Audi-fabrikken i Ingolstadt. 

Dag 1 
Med tidlig afgang kører vi ned gennem Danmark og over grænsen til Tyskland. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Magdeburg, der ligger ved floden Elben. 
Vi besøger ”Det Grønne Citadel” i Magdeburg, der er én af byens spændende seværdigheder. ”Det Grønne Citadel” er kendt som ét af de arkitektoniske værker af kunstneren Friedensreich Hundertwasser. Huse med barokke facader og moderne design kaldet ”Die Grüne Zitadelle”. Middag på hotellet. 

Dag 2 
Efter morgenmaden forlader vi hotellet og fortsætter til München. Undervejs gør vi stop i Nürnberg, hvor vi besøger den gamle bydel Altstadt - den mest charmerende del af Nürnberg.
Sidst på dagen ankommer vi til vores centralt beliggende hotel i München. Fælles middag. 

Dag 3 
Efter morgenmaden kører vi en orienterende byrundtur på Münchens indre ringvej, hvor vi bl.a. kommer forbi Sendlinger Tor, Deutsches Museum og Residenz München, inden vi fra Karlstor sammen går ad gågaden til den karakteristiske Frauenkirche og videre til Viktualienmarkt, hvor der er mange muligheder for frokost.
Vi er på BMW’s hjemmebane. München er ét af Tysklands finansielle kraftcentre, der huser en stor del af landets reklame- og medievirksomheder - stærke brands som Allianz og Siemens. Samtidig finder vi BMW’s gigantiske hovedkvarter, og vi skal besøge museet, der er én af byens største turistattraktioner. Vi får en rundvisning, og herefter bruges resten af dagen på egen hånd i dette spændende museum, hvor vi får mulighed for at se de mange modeller af motorcykler og biler som fx den berømte BMW 328, der dominerede racerbanerne i en lang årrække. 

Dag 4
München forbindes med det traditionsrige fodboldhold FC Bayern München. Vi besøger naturligvis Allianz Arena, der blev bygget færdig i 2005 i forbindelse med, at Tyskland skulle afholde VM i fodbold. I dag er det stadion for de to fodboldklubber TSV 1860 og - som de fleste danskere kender - FC Bayern München. 
Men den bayerske hovedstad er faktisk også en storby, der gemmer på nogle helt enestående oplevelser. Bl.a. Nymphenburg Slot, der regnes for ét af de store kongeslotte i Europa og i dag er en meget besøgt seværdighed. Vi besøger slotshaven. Resten af dagen er til oplevelser på egen hånd. 

Dag 5
Efter morgenmaden forlader vi München og kører nordpå. Undervejs besøger vi Ingolstadt, en pulserende by ved Donau, der byder på en charmerende blanding af idyl og stemning. Sidst men ikke mindst besøger vi Audi Forum, et spændende museum med over 100 års historie og masser af flotte biler. Måske ser vi én af Tom Kristensens Le Mans-biler?

Efter besøget kører vi til vores overnatningshotel. Fælles middag. 

Dag 6
Efter morgenmaden kører bussen retur til Danmark.

Prisen er pr. person i delt dobbeltværelse. Ønskes enkeltværelse, kontakt os venligst pr. telefon eller mail.

Inkluderet i prisen:
Kørsel i 4-stjernet bus
5 x overnatning m/halvpension
Morgenkaffe og rundstykke
1 x rundvisning i Hundertwasser
1 x entré og rundvisning hos BMW
1 x entré og rundvisning på Allianz Arena
1 x entré og rundvisning hos Audi
Udflugter iht. program
Dansk rejseleder 

Opsamling:
Kl. 06.00 – Nyborg Banegård - hjemkomst 21.30
Kl. 06.30 - Odense, Rosengårdcentret v/Shell - hjemkomst 21.00
Kl. 07.10 – Afk. 58b/Middelfart – hjemkomst 20.10
Kl. 07.25 – Fredericia Banegård – hjemkomst 20.00
Kl. 07.50 – Rasteplads Hylkedal Vest, Kolding E45 - hjemkomst 19.35
Kl. 09.10 – Afk. 70 v/Shell, Kometvej, Rødekro – hjemkomst 18.00

Diverse: 
GIBA Travel forbeholder sig ret til mindre ændringer i programmet i forhold til de forskellige arrangementer og opsamlingstider.