Skip to content
FOF Sønderjylland Regan Vest view af tunnelgang

Regan VEST

 Her er chancen for at opleve den hemmelige regeringsbunker REGAN Vest fra koldkrigstiden. Den atomsikre bunker blev opført i al hemmelighed i 1960-erne. Bunkeren er ikke et militært anlæg men blev bygget med det formål at huse regeringen, embedsmænd samt den siddende regent i tilfælde af en atomkrig. 
Herfra skulle landet ledes igennem en krisesituation. Faldt REGAN Vest, så faldt Danmark – og dermed det danske demokrati. Bunkeren var længe skjult for offentligheden, men som noget nyt åbner de topsikrede døre sig, og vi skal på en eksklusiv rundvisning i bunkeren, som stadig står med alt sit originale interiør.

Indgangen til selve bunkeren ligger godt skjult mellem træerne i skoven, men foran den – ud mod vejen – ligger en gul murstensvilla. Her boede maskinmesteren med sin familie. Han havde det daglige tilsyn med bunkeren. Maskinmesterens villa er, som den ville se ud i 1980, da der boede en familie med far, mor og to børn. Vi har mulighed for selv at gå på opdagelse i deres hjem og på skærme høre de enkelte familiemedlemmer fortælle om deres hverdag under Den Kolde Krig.

Ved ankomsten spiser vi frokost, og herefter begiver vi os til REGAN Vest. Koldkrigsbunkeren ligger 60 m under en kridtbakke i Rold Skov. Som en del af besøgsoplevelsen skal vi også vandre ad nye stier ovenover bunkeranlægget og på den måde få en fornemmelse af anlæggets størrelse og funktion.
Under vores besøg bliver vi delt op i små hold med hver vores rundviser, som guider os igennem bl.a. regeringens situationsrum, regentens værelse, opholdsstue og kantine. 

Efter lidt tid på egen hånd kører vi retur til vores hjembyer med lidt af Danmarkshistorien i bagagen.

Turen egner sig ikke for dårligt gående.

Inkluderet i prisen: 
• Kørsel i 4-stjernet bus
• Morgenkaffe og rundstykke
• 3 stk. smørrebrød med 1 drink
• Rundvisning og entré i REGAN Vest
• Eftermiddagskaffe og kage
• Repræsentant fra GIBA Travel

Opsamling:
Kl. 07.00 - FOF Sønderborg, Kasernen
Kl. 07.30 - Afkørsel 70 Rødekro v/McDonald’s
Kl. 08.20 - Fredericia v/Rema 1000, Strevelinsvej 
Kl. 08.45 - Afkørsel 59 v/Vejle Transportcenter
Kl. 09.10 - Afkørsel 56 Horsens Lund v/Q8

Hjemkomst ca. kl. 20.00 (Sønderborg)

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 26.06.2024 07:00-20:00 FOF, Kasernen, Sønderborg Gina Banke
FOF Sønderjylland Gina Banke

Gina Banke

Det fynske rejsebureau GIBA Travel arrangerer rejser til en stor del af Europa. 
Ejeren Gina Banke har boet i mere end 16 år i Frankrig og har i alle årene arbejdet inden for turist- og vinbranchen. Hun er rejseleder på mange af rejserne - især vinrejserne til Frankrig - men også til Italien, Tyskland og Spanien. 
Samtidig er Gina Banke også foredragsholder med bl.a. vinrejser men også vinsmagning og madlavning på programmet. 
GIBA Travel arrangerer kvalitetsrejser inden for områderne kultur, velvære, opera, krydstogt og gourmet til et modent publikum. 
Rejserne er med oplevelser ud over det sædvanlige og med et højt fagligt indhold. 
GIBA Travel benytter sig af erfarne rejseledere med en faglig viden inden for området.
”Det er ren forkælelse og godt tilrettelagte og varierede programmer,” siger mange, der har rejst med GIBA Travel siden begyndelsen. Og noget er der om snakken!
GIBA Travel mener, at alle engang imellem har brug for at blive forkælet på den ene eller anden måde:
Få fast chauffør, udflugter med guider, kulinariske oplevelser, ny viden om kultur og historie og se og oplev
noget, du ikke finder andre steder. Noget, der er skønt at glæde sig til, dejligt, mens det varer, og rart at tænke tilbage på.